Martin på 12 år
fortæller os på søskendekurset, at det „ikke så let at snakke med forældrene om
det, som er vanskeligt, når det vanskelige handler om ens søster med autisme“.
Martin fortæller også at det er svært at finde tid til at tage emnet op – det
drukner simpelthen i hverdagen. Søskendes stemmer kommer derfor ikke altid
frem, bare fordi man spørger – men man kan høre den tydeligere, når der gives
tid, tillid og ro. Dertil skal man være opmærksom på, at nogle gange ønsker søskende
ikke at sige alle de ting, de har på hjertet, til deres forældre. De ved jo, at
også de kan være både kede af det, forvirrede og trætte.
„Hvordan går det“,
spørger vi voksne ofte hinanden, når vi mødes tilfældigt på gaden. „Fint“,
svarer mange af os så. Helt kort og godt. Det samme gør børn: „Hvordan gik det
i skolen i dag“, spørger far ved aftensmaden. „Meget godt“, svarer sønnen. Et
svar, som sikkert ikke er spor ukendt for mange forældre, når de sidst på
eftermiddagen spørger til barnets dag.
På lignende vis svarede 10-årige Ida da
også kort og roligt: „Det går udmærket“, da vi lørdag nummer 2 på søskendekurset
spørger hende, hvordan det går for hende nu, hvor hendes storebror er kommet
godt igennem en hjerteoperation. Men da Ida siden fortsatte på søskendekurset
fik hun mulighed for at fortælle de andre søskende og os gruppeledere gennem
ord og tegninger, hvordan det så ud inde i hende, kom der også et andet billede
frem. Halvdelen af tegningen var fyldt med glade og fine farver, mens den anden
halvdel bestod af ret mørke og grå nuancer. Da der lidt efter lidt kom ord på
tegningen, viste det sig, at der var mange tanker, spørgsmål og bekymringer.
Hvordan det opleves for Ida at have en bror med en hjertesygdom kan man ikke
lige opdage, når man bare spørger i første omgang. På denne måde kan vores
overflade være meget forskellig fra det, der er inde bag. Derfor er det også
vigtigt for os gruppeledere at understrege, at de tanker og udsagn, som børn kommer
med på søskendekurserne ikke kommer ved hurtige samtaler i en hvilken som helst
kontekst. De fleste af dem er kommet frem i den ramme, hvor søskende over en
rum tid har haft mulighed for at blive trygge, og hvor der er opbygget tillid
til, at de bliver hørt på – både af voksne og af de andre søskende, som har
oplevet noget lignende i deres liv. Dette er et af kendetegnene bag de
søskendekurser som afholdes på Ådalskolen i Ringsted.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar