Hvad sker der egentlig med søskende, når der også er et barn med særlige
behov i familien? Det har vi spurgt nogle af børnene om, som tidligere har været på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Svarene var mange og meget forskellige. I løbet af næste uge bringer vi et lille sammendrag her på bloggen. Så bare som en lille teaser kan I godt glæde jer.
Familielivet ændrer sig ofte dramatisk, og behovene hos
søskende overskygges af den intensive fokus på barnet med handicap. Uanset om
du arbejder med forældrene, med børn med særlige behov eller med deres
søskende, kan du hjælpe familierne til at anerkende og imødekomme behovene hos
alle. Som professionelle på Ådalskolen i Ringsted er vi med til at give
værdifuld vejledning til forældre, som i perioder kan være overvældet med
daglige udfordringer, at de har svært ved at få tid til de andre børn i familien. Vi
kan tilbyde og foreslå ressourcer, der giver et pusterum i en travl hverdag,
således at søskende ikke bliver overbebyrdet og får en chance for også at være børn.
Ådalskolens søskendekursus henvender sig til børn i alderen 9-12 år som har en
bror eller søster med et handicap. Vores mål er at støtte søskende med at
forstå de bekymringer, som mange af dem oplever til hverdag. På søskendekurset
har vi også fokus på:
Præcise og alderssvarende oplysninger om handicap
Opmærksomhed på søskendes udviklingsbehov og
følelsesmæssige behov
Anerkendelse af søskendes oplevelser og erfaringer
Hjælp med at skabe et godt netværk af relationer til
jævnaldrene på søskendekurset
En familie som har et barn med et handicap er ofte på
arbejde 24/7. Dette er især tilfældet,
når barnet med handicap er hjemme på fuld tid.
Selv når barnet er i skole i dagtimerne eller et andet tilbud er det
vigtigt med ekstra støtte til søskende. Opmærksomheden på søskende kommer i
sidste ende hele familien til gode idet det er søskenderelationen, som skal være det
længst bærende livet igennem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar