mandag den 19. januar 2015

Min storebror har ADHD - læs hendes erfaringer


Jeg er en lillesøster på 12 år som har en bror med ADHD og jeg har netop været på Ådalskolens søskendekursus hvor jeg har lært en masse. I begyndelsen var jeg meget nervøs for at skulle afsted fordi jeg vidste jo ikke, hvad et søskendekursus var for noget og hvem jeg kom til at møde. Det viste sig at være total sjovt, en masse andre søskende, sjove aktiviteter og nogle rigtig søde voksne. Jeg har fået lov til her på søskendekursets blog til at skrive lidt om ADHD fordi det er den diagnose min storebror har. Når man har ADHD har man ofte svært ved at skabe overblik, organisere og planlægge i hvilken rækkefølge ting eller aktiviteter skal foregå. Min storebror er konstant på over­arbejde i forhold til at forsøge at holde styr på hans hverdag. Det, de fleste andre børn ikke bruger særlig meget energi på, er for ham en labyrint uden rød tråd. Min storebror trives bedst med forudsigelighed; ellers overvældes han af krav og for­ventninger og oplever ofte at være i en kaostilstand som giver ”rod i hovedet” og frustrerer. Struktur i vores hjem er med til at give hans hverdag rammer og forudsigelighed og jeg som lillesøster, min mor og far er med til at skabe og tyde­liggøre en struktur, der gør det nemmere for ham at overskue og agere hensigtsmæssigt i hverdagen. I vores køkken har vi en stor ugetavle hvor alle vores aktiviteter står skrevet. I starten synes det var sindsygt pinligt at vi havde en sådan kalender med billeder af al muligt hængende. Jeg så det aldrig hos mine veninder og syntes faktisk det var meget unormalt. I lang tid forsøgte jeg at skjule det for dem jeg legede med og sagde at det var min mors studietavle, når der var nogen som spurgte. Men på søskendekurset hørte jeg at der også var mange andre børn som også brugte en kalender til deres søskende. Jeg blev meget mere modig og fra den dag af sagde jeg, at det var fordi at min storebror har ADHD og har brug for at godt overblik. De voksne på søskendekurset sagde, at hvis ens søskende nu sad i kørestol så ville man give ham en rampe til at køre op ad og sådan er det også med ADHD – de skal have en køreplan for så kører de bedre. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar