Det er et almindeligt problem, at søskende kan føle, at
alt handler om barnet med et handicap, at søster eller bror får al
opmærksomheden, og ens egne behov forsvinder. Der vil ofte være eller opstå en
ubalance i forholdet mellem søskende og barnet med handicap, som begge skal
prøve at forholde sig til. Det er centralt, at ingen kan være i det på længere
sigt uden at få egne behov opfyldt. Derfor skal man være opmærksom på det og
tale om det. Man skal sikre, at det hele ikke handler om handicap, men samtidig
må det modsatte heller ikke gøre sig gældende.
Må søskende tage en pause fra det hele?
“Ja det er vigtigt, at søskende også laver ting alene og med deres egne kammerater. Søskende
kan gøre mere for relationen mellem sin bror eller søster, hvis vedkommende også
”tanker op” udenfor familien. Ofte skal søskende skubbes lidt på vej og selv
opleve, at det kan betale sig at tanke op udenfor. Mange søskende oplever, at når der kommer en dialog i gang med andre søskende bliver det nemmere at forstå
sin egen familie. Start med at få viden om handicappet, da viden kan give en
større ro. At komme afsted på et søskendekursus er ofte første skridt på vejen
som rigtig mange børn er rigtig glade for. For mange af dem er det første gange at de kommer i snak med andre søskende som også har en bror eller søster med et handicap. En snak og et fællesskab som for mange bliver vendepunktet i deres liv. Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser i 2015 og skriv til os hvis du er interesseret i en kursusplads eller bare er nysgerrig efter flere informationer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar