onsdag den 7. oktober 2020

Diagnose, hvordan udtales den og hvad betyder den

På Ådalskolens søskendekursus handler formiddagens aktivitet om din bror eller søsters handicap. Det betyder at vi kikker lidt nærmere på hvordan det er at have et handicap, hvad det betyder i hverdagen, kendetegn, styrker, svagheder og hvordan et menneske med et handicap klarer sig i hverdagen. Vi snakker også om diagnosen og hvilke kendetegn der ligger bag. Svære ord bliver der talt om og nogle af diagnoserne er nærmest umulige at udtale – så er det godt at der findes forkortelser. Som søskende er det godt at vide hvad det er for en diagnose ens bror eller søster har. Så kan det være nemmere at forklare ens kammerater, hvorfor han eller hun gør som han gør. På søskendekurset taler vi også om at selvom man har den samme diagnose kan jeres søskende godt være meget forskellige. På den måde er det at have et handicap jo også helt unikt idet der ikke er to personer som er fuldstændig ens.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar