torsdag den 8. oktober 2020

Corona go home

Som en god afslutning på en lang søskendedag spillede vi i små grupper et spil som hed ”Corona go home” – hvis vi oversætter det sådan direkte er det noget i retningen af ”Corona skrid”. Et terningespil hvor vi alle havde vores egen terning og som gik ud på at slå med terningen, hvorefter man måtte rykke frem på spillepladen. Corona virus har i dette forår, sommer og begyndende efterår gjort en masse ved hele verden og der er jo nærmest ikke et menneske som ikke på den ene eller anden måde er blevet påvirket af Corona virus. Alle har hørt om det fra TV, nogle er blevet hjemsendt fra skolen en eller flere gange, nogle kender nogen der har været smittet, nogle har oplevet at være isoleret og nogen af jer søskende har en bror eller søster som helt ikke må smittes fordi de har en sygdom der gør, at de ikke så nemt bliver raske igen. I hvert fald er Corona et emne som søskende er meget optaget af og selvom det i marts 2020 lød som en rar udmelding, at skolerne skulle lukke så viste det sig at være rigtig hårdt i det lange løb. Mange af jer fortalte, at I savnede kammeraterne, mange af jer kunne ikke gå ud og besøge andre, man kunne ikke gå til sine fritidsinteresser, det var stressende, ens forældre var bekymrede og sværest var måske i virkeligheden at hverdagen blev lavet så meget om, som den i grunden blev. Derfor er terningspillet ”Corona go home” alletiders fordi det er med til ved hjælp af nogle spørgsmål, som man skulle svare på at sætte spot på nogle af de oplevelser og erfaringer I fik og som nogle af jer ikke talte med nogen om. Jeres bror eller søster havde måske også svært ved at forstå, at der var noget der hedder Corona og de anderledesheder som kom førte til flere konflikter, misforståelser og meget kortere lunter. ”Derfor var Corona bestemt ikke lutter lagkage for søskende, som der var en af jer som sagde”.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar