Når Ådalskolen i Ringsted afholder søskendekurser for
børn som har en bror eller søster med et handicap er der flere emner som næsten altid går igen.
På sidste kursus var der flere søskende som nævnte at de godt kunne ønske sig
mere ”alenetid” sammen med deres forældre. Der er naturligvis altid meget
forskel på hvad søskende godt kunne tænke sig og her er et resume af nogle af
fordelene.
1) Forbindelsen mellem mor/far og søskende styrkes ved at
være sammen – igen fuldstændig som med nære venner: Jo mere tid du giver dem,
jo bedre bliver kontakten. Der er ingen afbrydelser fra søskende, eller kamp om
hvem der nu har fået mest/mindst. Snakken kan være åben, og der er plads til
lange pauser hvor der ikke er nogle andre der overtager tråden imens. En pige
på 12 siger, ”at børn aldrig fortæller personlige ting på kommando, men at det
opstår naturligt når tiden, rummet og roen er der”.
2) Ved alenetid er der ingen kamp om opmærksomheden. Børn kæmper
naturligt med deres søskende om at blive set og hørt og ofte kan konflikter
skabe en så dårlig stemning at hele familien lider under det. Der bliver ikke
plads til at rose én af dem, fordi den anden straks vil føle sig overset eller
forsøge på at få den samme ros. Et barn der føler sig fyldt op med
voksenkontakt har ikke på samme måde brug for at mase sig frem i flokken, og
der vil samlet set være et mere kærligt søskende samvær.
3) Nogle søskende er generte børn som har brug for mere
selvtillid. En bror eller søster med et handicap som spørger og kommenterer
hele tiden, skal nok få rigeligt med voksenkontakt. ”Men hvad med mig som er
mere genert, stille – måske ikke så sprogligt hurtige siger en dreng på 11år. Alenetid
med min mor eller far giver mig mulighed for at være i fokus, og udtrykke min
mening. Det at lære at “jeg er værd at bruge tid på” og “min mening har lige så
meget betydning som alle andres” er et budskab som jeg ikke kan undvære”.
4) Søskende oplever at hans eller hendes behov/interesser
er noget forældrene gerne vil dele. Som familie kan det være svært at finde på
aktiviteter som alle brænder lige meget for. Nogle vil male med vandfarver,
nogle vil ud og gå i bjerge – og andre vil i butikker. Alenetid med din far eller mor kan give dig
mulighed for at lave lige præcis dét som du interesserer dig for, uden at
resten af familien skal kommentere om det nu er godt, dårligt, kedeligt eller
underligt. Når der er flere børn, kan det være en spændende opdagelsesrejse at
finde fællesnævneren med hvert barn for sig: Hvilke interesser deler I, og hvad
har I sammen lyst til at udforske? Det vil få søskende til at føle sig værdfuld.
“Det jeg kan lide, er værd at bruge tid på – jeg behøver ikke være magen til de
andre” som en dreng fortæller fra søskendekurset.
5) Alenetid er en god måde, hvor du virkelig lærer mig at
kende, siger en dreng på 10 år. Måske tror forældrene at de kender mig ind og
ud, efter at have fulgt mig lige fra det første sekund. Men hvad er det
egentlig for et menneske, der gemmer sig inde bag H&M-tøjet? Hvad tænker jeg
om sit liv i skolen, hvad drømmer jeg om at lave næste sommer og hvordan
oplever jeg at have en bror eller søster med et handicap? Især med nogle
søskende er det af stor betydning at bruge den tid med dem, da de ellers
brænder inde med alle deres hverdagshistorier og tankerækker. Under alenetid
vænner de sig til at åbne op og langsomt vil det følge med ind i familietiden.
Børn er lige så forskellige som voksne, og det giver ikke mening at behandle
søskende ud fra “lige for lige” princippet. Hvert enkelt familiemedlem har sin
plads, og vil føle sig betydningsfuld ved at mærke: “det er 100% ok at være
mig”. Når alt kommer til alt er et søskendeforhold en af de familierelationer,
som normalt varer længst i vores liv. Det giver mulighed for et tæt og givende forhold med en nær slægtning gennem
hele livet og når ens bror eller søster har et handicap, betyder det også et
vedvarende ansvar livet igennem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar