Hvad så med mig?

Hvordan er det at vokse op med en bror som har Downs syndrom?

I hele Marias barndom var Niels ikke en typisk bror. Niels var 4 år da Maria blev født og de boede sammen med deres far og mor i en forstad til København. Niels kunne ikke hjælpe Maria med lektierne eller tage med på legepladsen. Men Niels, som har Downs syndrom har givet Maria noget som ingen anden bror har kunnet give – nemlig betingelsesløs kærlighed. For Niels er altid glad og han glæder sig altid til at Maria idag kommer forbi på hans opholdssted. I dag er begge børn voksne godt op i 20 erne, og vi har haft besøg af Maria som fortæller om hendes barndomsoplevelser. En barndom som ind imellem også var præget af store udfordringer. Det blev til en meget lang samtale som var så god, at vi har valgt at blogge om det og fået lov til af Maria at dele de mange oplevelser. Maria fortæller, jeg synes generelt min barndom både har haft sine op- og nedture. Jeg oplever at jeg blev meget moden allerede da jeg var ganske ung fordi jeg både tog og fik et større ansvar i familien. I begyndelsen husker jeg ikke ret meget af Niels handicap, kun nogle voldsomme skrigeture når vi var i supermarkedet. Jeg troede det var helt normalt, men som årene gik gik det op for mig at Niels var handicappet. Jeg opdagede at Niels var anderledes og at andre børn på min alder havde søskende som ikke gjorde som Niles. Dengang var det ikke muligt at møde andre søskende, så jeg kan kun anbefale, at hvis du som barn har en bror eller søster med et handicap og får mulighed for det: Så tag imod og kom afsted på søskendekursus. Det vil helt sikkert kunne give dig noget. Bloggen fortsætter med flere uddrag af samtalen med Maria.