Nikolajs storebror, en dreng på 13 år med en mild grad af autisme
ønsker generelt ikke at være anderledes og ønsker ikke at skille sig ud. Når han
ikke deltager i en leg, har han som oftest en reel grund til ikke at deltage.
Det kan være fordi han ikke forstår reglerne eller forholdet til kammeraterne,
der er udslagsgivende. Et barn med autisme har svingende signaler som er
vigtige at holde sig for øje og ikke irriteres over. Nikolaj fortæller, hvordan
han har oplevet, at hans storebror er blevet misforstået/mistolket, fået skældud
og blevet beskyldt for dovenskab og manglende engagement. Netop et usynligt handicap kan føre til disse konfrontationer. Det er en kunst at finde balancen
og ikke udsætte et barn med autisme for udfordringer, det ikke kan honorere. Her må
forældre og lærere med deres viden om og erfaringer med det enkelte barn i
fællesskab løbende skønne, hvad barnet er i stand til. Således kan det, der
virker godt, fremhæves og udvikles, og barnets forcer kan træde i forgrunden.
Risikoen for at mistolke og fejlvurdere barnet minimeres. Dermed være ikke
sagt, at alle problemer er løst. Der venter altid et dilemma rundt om hjørnet.
Men betragtes dilemmaet som et afsæt for refleksion, er man nået et godt stykke
hen ad vejen. At komme afsted på et søskendekursus er en god måde til at dele ens oplevelser med andre børn slutter Nikolaj med at sige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar