Når Johannes på
10 år er deltager på Ådalskolens søskendekursus omtaler han det til sine klassekammerater som et kursus i
personlig udvikling. Det synes vi gruppeledere, Birgit, Birgitte og John er en meget interessant vinkel, men det er i virkeligheden det som det er. Tak Johannes fordi du har gjort os meget klogere.
På søskendekurset arbejder vi intenst for at de enkelte søskende mødes med
anerkendelse og respekt og at børnene føler, de er værdifulde, netop som de er. Undervejs
på kurset fokuserer vi meget på at læse børnenes signaler og prøve at mærke og
forstå, hvordan de har det og hvordan de oplever deres situation. Vi hjælper dem gennem aktiviteter og lege med at
sætte ord på følelser og behov, så de lærer at mærke og forstå, hvad der sker
indeni. Med afsæt i denne egenindsigt støtter vi børnene i at mærke og værne om
egne grænser og naturligvis respektere andre og deres grænser. Ådalskolens
søskendekursus tager hul på emner som handicap, følelser og min familie (hvem er
jeg) ligesom vi i høj grad giver børnene nogle sjove og anderledes udfordringer,
der er med til at give dem et fornyet billede af hvem de er og alt hvad de kan.
Så når Johannes skriver til os og takker for den personlige udvikling kan vi
kun være meget stolte af vores retning og skrive tilbage til ham, at det jo er ham selv der er kaptajnenen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar