Ådalskolens søskendekursus henvender sig til børn i
alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Søskendekurset skaber en anerkendende kursusramme, hvor vi som gruppeledere understøtter,
inspirerer og udfordrer børnenes læringsproceser. Gennem dialog, aktiviteter og
lege udfordrer vi børnene til en undren og refleksion af egne oplevelser,
følelser, forståelser og handlinger. Søskendekurset bygger på at børnene med
omsorg og respekt skal have mulighed for at udvikle konstruktive og nære
relationer til de andre børn og komme godt ind i gruppen, hvor de kan give, tage, opnå
anerkendelse samt opleve betydning og styrke i fællesskabet. Derfor er vi
naturligvis opmærksomme på, at hvert enkelt barn inddrages og støttes i at være
aktive deltagere til fællesskabet, samt at de lærer at samarbejde med andre ved at deltage i de mange fælles aktiviteter og øvelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar