Jo bedre spørgsmålene er formuleret, des bedre bliver svarene

Sådan siger gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. I lørdags begyndte vi et nyt søskendehold og noget af det vigtigste når vi mødes første gang er naturligvis at vi lærer hinanden bedre at kende, at vi øver os på hinandens navne og ved lidt om hvem vi er. Så det så er sagt så er vores erfaringer at søskende ofte har rigtig meget på sinde. Vi voksne er bevidste om at det er søskende som er de sande eksperter, det er dem som til daglig bor sammen med en bror eller søster med særlige behov og det er dem som mærker det anderledes vilkår på egen krop. Alligevel tager vi ansvar for mange af de spørgsmål som vi stiller. At vi bruger spørgsmål som åbner op for en historie og er med til at skabe en dialog. Vi har 5 gode råd til spørgsmål.

1.       Vi stiller enkle spørgsmål og de skal være enkle og ligetil at forstå. Vi undgår indviklede formuleringer og indforstået sprogbrug.

2.       Vi spørger om en ting ad gangen. Et enkelte spørgsmål skal ikke spørge ind til flere forskellige emner.

3.       Vi stiller neutrale spørgsmål. Spørgsmål skal ikke tilskynde eller lægge op til, at søskende svarer i en bestemt retning. Vi spørger ikke, ‘hvor stor betydning’ noget har for søskende, vi spørger hellere, hvilken betydning det har.

4.       Vi stiller genkaldelige spørgsmål. Vi undgår at stille for store krav til, hvor meget søskende skal kunne huske og hvor langt de skal kunne huske tilbage.

5.       Vi overvejer nøje ordvalget. Vi bruger kun ord og udtryk, der forstås ens af alle. Vi bruger ord ord og udtryk, alle kan forholde sig til og korte ord.