onsdag den 13. marts 2019

Ådalskolens søskendekursus - fremtiden

I snart 9 år har Ådalskolen i Ringsted tilbudt søskendekurser for børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et handicap. Det har været 9 fantastiske år med mange søskendekurser og vi vil sige der har aldrig været to som har været helt ens. Det er jo egentlig også sådan vi gerne vil have det. For det er jo jer søskende som i den grad er med til at farve kurserne og gøre dem til jeres. Gennem årene har vi talrige gange blevet spurgt om vi ikke vil lave noget for den ældre aldersgruppe. Og JO det gør vi nu. Fra foråret 2020 udbyder Ådalskolen søskendekurser for teens (13-16 år). Målgruppen er den samme men indholdet er meget forandret. Grundlæggende afvikles kurserne i weekenden og som højdepunkt ligger der i programmet en lang søskendecamp fra fredag til søndag. Vi håber I alle vil være med til at tage godt imod det nye initiativ og dele informationen til alle som måtte have lyst til at deltage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar