tirsdag den 26. marts 2019

Gruppeprocessen på et søskendekursus

”Det er vel egentlig bare det at vide, at andre er i samme situation. Det hjælper rigtig meget”. ”…så føles det som om, at jeg ikke er Palle alene i verden mere” (Nicoline, 10 år). Det citat er fra et af børnene og forklarer, at det at være sammen med andre i samme situation på et søskendekursus er en stor hjælp. Det hjælper at være fælles i forhold til at have en bror eller søster med et handicap, at man er flere ”i samme båd” og at man ikke ser sig selv som den eneste. Gruppeleder John Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted mener, at det, der hjælper mennesker i svære situationer er når de søger støtte fra hinanden. Det er en del af grundtanken bag gruppeprocesser som blandt andet er en oplevelse af jævnbyrdighed og identifikation med hinandens livsvilkår. John Frandsen supplerer, at søskendekursets grundtanke er en overensstemmelse mellem gruppens behov og udfordringer. Det vil ifølge John sige, at børnene på søskendekurset ofte har en overensstemmelse i forhold til de samme udfordringer og behovet for støtte. Som vi skriver flere steder på bloggen vil flere af børnene ofte føle eller have følt, en grad af stress og at de krav, de møder i familien nogle gange overstiger ressourcerne. I det indledende citat føler Nicoline på 10 år en fællesskabsfølelse, med andre i samme situation. John Frandsen mener, udover at der for søskende må være overensstemmelse mellem behov, problemer og følelse af stress, at hvis en gruppe er hensigtsmæssig i sit antal af medlemmer og der er tid nok til at kunne opnå sit formål, kommer der til at foregå en positiv interaktion. Den vil føre til, at søskende vil mærke et fællesskab. Det vil igen i større eller mindre udstrækning føre til identifikation søskende imellem. Fællesskabet er det, som bliver gruppens kilde til, at børnene evner at give støtte til hinanden, have gensidig kontrol, at lette genkendelse af følelser, der er skjulte og af skjult styrke, at almengøre deres problemer, afhjælpe følelse af isolation og gennem kollektiv styrke at muliggøre en vellykket selvrepræsentation. Det er disse ressourcer vi gerne vil mobilisere på et søskendekursus. Det som skal hjælpe til at støtte mestringen for børnene. Fra søskende på kurserne og de mange erfaringer vi har gjort os betyder, at der i en søskendegruppe har været en givtig gruppeproces i gang, som har skabt et fællesskab. Det har i gruppen været muligt, at interagere, så søskende har kunnet føle et fællesskab og opnå den gensidige identificering, der på sigt kan gøre det muligt at opnå de ressourcer som et søskendekursus gerne vil mobilisere. Ressourcer som skal hjælpe søskende i at mestre sin situation. Det er derved essentielt for at kunne opnå en eller anden grad af mestring, at der forefindes en fælleskabsfølelse i gruppen. Herfra er der andre elementer i brugen af gruppen, der er vigtige for at kunne føre en gruppe på en positiv og udbytterig kurs, men det væsentlige fundament er her grundlagt. Der er muligheder for på Ådalskolens søskendekursus at arbejde med søskende, det vil sige at give børnene handlemuligheder og holde fokus på de positive ressourcer de har, som styrker dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar