Så fik jeg det endelig sagt

Sådan beskriver Mia det for os, da hun deltager på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted i lørdags. Hun er 11 år og har en søster med autisme. Ja, det er sådan jeg har det fortsætter Mia og weekenderne er oftest de sværeste, sådan er det også i min familie supplerer Helle, ja og hos mig er vi nød til at have flere juleaftener fordi min bror kun kan klare cirka en ½ time. Snakken fortsætter, tiden flyver og børnene er meget optaget af at dele deres mange erfaringer med hinanden. Mange af erfaringerne lyder ens og mange af de forskellige situationer kan lige så godt foregå i den ene familie som i den anden. Det er altså sådan søskende oplever det og det er sådan de fortæller det. På et tidspunkt er det de voksne som rækker fingeren op og spørger børnene, hvordan de bedst tackler morgensituationerne derhjemme? Igen er der en skov af hænder og en masse bud på hvordan den gode morgenstund ser ud. Børnene byder ind og samtidig med at de giver deres personlige bud får de en masse ud af at lytte til de andre søskende. Søskendekurset er et tillidsfuldt rum hvor alle får lyst til at dele deres oplevelser og erfaringer – både de nemme og de svære. Børnene ved, at de andre børn også har en bror eller søster med særlige behov derhjemme og det er tydeligt at søskendekurset opleves som værende gavnligt både i forhold til at vide, at man ikke er den eneste samt at kunne sammenligne sig med andre søskende i samme situation.