Mange af børnene får løftet en byrde fra skuldrene.

”Nogle børn på søskendekurserne fortæller og taler meget og andre siger ikke så meget i begyndelsen. Men vi oplever ofte, at de børn, der ikke siger så meget, med tiden siger meget mere – eller de fortæller derhjemme, at de har fået en masse ud af at høre de andre søskende fortælle. Det er også en vigtig del af det at finde ud af, at man slet ikke er den eneste i verden med en bror eller søster med særlige behov,” siger John Quist Frandsen, som er en af gruppelederne bag Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. ”Et af vores gode eksempler er en familien, hvor storesøsteren har infantil autisme og hårdt ramt af stress på grund af flytning til et bosted. Barnet får talt om det her hos os og det lykkedes også at få draget skolen ind i det så der kan blive taget de fornødne hensyn. Barnet er holdt op med at have ondt i maven, for nu er der åbenhed om, hvordan storesøsteren har det og hvorfor,” siger han. ”De forstår pludselig, at deres søskende har nogle helt særlige udfordringer og at det er noget der hører til handicappet. Nogle af børnene sover fx ikke ret godt om natten oftest på grund af bekymringer. Når de begynder her på søskendekurset, hører vi ofte, at så går det bedre med at få sovet,” siger John.