På Ådalskolens søskendekursus mødte jeg børn som jeg selv, som har
oplevet og erfaret, at livet ikke altid er let, når man har en bror eller
søster med et handicap. Det kursus gav mig sådan en energi, som jeg aldrig før har oplevet.
Jeg var helt høj, når jeg blev hentet af mine forældre lørdag eftermiddag. ”Da jeg
kom hjem, spurgte min storesøster, om jeg var på stoffer. Nej nej, alt er bare faldet
på plads, forklarede jeg med glæde og begejstring”. Jeg følte mig helt klart hjemme på
søskendekurset allerede fra første dag. De andre børn har stor forståelse for mine
udfordringer. Jeg behøver ikke bruge energi på, hvad de mon tænker om mig eller kikker for jeg ved, at de er i samme situation som mig. Alle er klar over, at man
har søskende med særlige behov. Det var så afslappet. Og selv om jeg i
begyndelsen ikke kendte dem, så fik vi nære relationer og var kede af det da søskendecampen
var slut. Ådalskolens søskendekursus var for Louise oplevelsen af at høre andre
fortælle deres historie om deres søskende, at børnene kunne støtte hinanden og hive hinanden op. Vi
vidste, hvad de andre "står i". Udfordringerne er naturligvis forskellige, men alle har en historie, som påvirker fortæller hun. Ud over at møde andre børn som
har søskende med særlige behov er det også den faglige viden, man får, som
rykker hende. Der er en masse aktiviteter og øvelser. Vi har fået noget at vide om forskellige
handicaps, deres kendetegn og den adfærd som ofte følger med. Så har vi lært
noget om tanker, at vi bliver som vi tænker og at det er vigtigt at kende
forskel på røde- og grønne tanker. Det er interessant at lære og det er skønt
med masser af info. Et søskendekursus er en vigtig kombination af socialt
samvær og et aktivt foredrag. En dejlig læreproces, siger Louise, som kun kan anbefale den
til andre søskende, som også har en bror eller søster med særlige behov.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar