torsdag den 31. januar 2019

Vi er alle forskellige men der er mange ligheder

Fællesskabet på et søskendekursus er guld værd. Der er søskendekursets fundament, når søskende oplever, at de kan være sig selv og bruge deres forskellige oplevelser og erfaringer sammen med andre børn. Det skal også være sjovt at være på søskendekursus. Og det kræver naturligvis, at alle søskende bliver inddraget i et fælles "vi". Alle søskende bidrager til fællesskabet og stemningen på kurset og alle har et særligt ansvar for at inddrage de andre børn i fællesskabet. Når du er en del af et søskende fællesskab, er der nemlig mange ting, du tager for givet og ikke lægger mærke til i hverdagen. Hvad enten det drejer sig om dagligdagens små drillerier, frikvarterene i skolen eller sociale arrangementer, så er det vigtigt, at du har øje for, at ingen holdes udenfor fællesskabet. Inviter alle til at deltage, og måske skal nogen opfordres mere end andre for at føle sig helt velkomne. For at behandle mennesker lige skal man behandle dem forskelligt.
Hvordan gør vi det?
• Vi ser alle søskende som unikke individer med mange sider. Alle har et køn, en alder, etnisk baggrund, en personlighed osv. Vi hjælper til at vise søskende flere sider af sig selv.
• Vi er imødekommende overfor søskende, ved at spørge barnet om der er noget, han eller hun har brug for. Hermed giver vi søskende mulighed for selv at udtrykke sine behov og ønsker.
• Vi er med til at stoppe stereotype opfattelser af handicap. Tænk hvis du selv kun er bedømt på, hvordan en "anderledes adfærd" optræder.
• I begyndelsen hvor vi ikke kender hinanden så godt passer vi på med humor. Sjove bemærkninger kan let opfattes forkert. Ingen bryder sig om at blive grinet af, men gerne med. Vi griner med hinanden på et søskendekursus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar