Generelt kan man pege på, at det at have en bror eller
søster med et handicap sætter et barn i en helt særlig situation. Undersøgelser peger oftest på, at man kan føle sig
overset i familien, da den primære opmærksomhed fra mor og far går til ens bror
eller søster. Dette betyder, at man som søskendebarn befinder sig i en situation,
hvor man lever med en konstant delt opmærksomhed. En pige på 11 år som deltog
på Ådalskolens søskendekursus i september beskrev det på følgende måde: ”Jeg
kan sidde i køkkenet og tale med min mor om, hvordan min dag har været. I det
øjeblik min bror kommer ind ad døren, sker der noget med min mor. Det er, som
om hun ikke længere hører helt efter. Hun er hele tiden opmærksom på, hvordan
min bror har det. Om han er glad eller sur, hvis han f.eks. har haft en dårlig
dag, eller hvis han har brug for at fortælle noget”. Et af de almindeligste
udsagn er, at søskende føler sig mindre set hjemme og hermed mindre elskede end
den bror eller søster, der får størstedelen af opmærksomheden. For nogle
søskende bliver effekten, at de glider af og lukker sig inde i sig selv. De kan
fortælle om en ensomhedsfølelse i familien og en manglende lyst til at dele
tanker og følelser. Andre kan blive vrede og frustrerede. Her er
uretfærdighedsfølelsen særlig stor, og de gør ofte opmærksom på dette. Begge
dele kan vække bekymring hos forældrene, som naturligvis kæmper med at dele
”sol og vind lige”, hvilket kan være en umulig kamp, når man har et barn med
særlige behov.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar