Andre skal også kunne forstå min storebror

At ”snakke” med min storebror kan være rigtig sjovt men også udfordrende. Sådan fortæller Jonas der er 11 år og som har en storebror med autisme. Hans storebror har lært tegn til tale (en særlig kommunikationsform med mange håndtegn), men alligevel kan det nogle gange forstå, hvad han mener. Efterhånden er jeg selv blevet meget dygtigere til at forstå, hvad han mener og kan svare ham på en sådan måde at han også kan forstå hvad jeg mener. Det betyder ikke at vi altid er enige for han kan godt blive sur. At bruge tegn til tale (TTT) er noget alle kan lære. Udover at bruge de mange tegn som min storebror kan er jeg også meget opmærksom på hans kropssprog for det ”taler” naturligvis også. Min storebror taler med øjnene, de kan være fx være vidt åbne, levende, helt skeløjede, undersøgende, trætte, usikre, bange eller søgende.

Han taler med mimik, – min storebrors ansigt kan fx være åbent, glad, være sur og frustreret, ked af det, betænkelig, smilende eller vise at noget gør ondt.

Han taler med stemmen og lydene fra min storebror kan fx være glade, klukkende, pjevsede, begejstrede eller trætte.

På Ådalskolens søskendekursus fortæller Jonas om hans oplevelser med at kommunikere ved hjælp af tegn til tale og det styrker hende rigtig meget, når han hører de andre søskende fortælle, hvordan de kommunikerer med deres søskende. Jonas siger, at det er en fantastisk bekræftelse på, at det er det helt rigtige han gør. Jonas er glad for at han har lært tegn til tale (TTT). Som han siger, ”tænk, hvis du havde behov for at fortælle en masse til dine omgivelser – og du ikke kunne tale – og du forsøgte med mimik, fagter og bevægelser at gøre opmærksom på, at du var smadder sulten, at du var udmattet og træt eller at du havde ondt i maven – og ingen forstod dig”. Prøv bare i et kort øjeblik, at leve dig ind i en sådan situation, hvordan en bror eller søster med et handicap oplever det.