Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser for søskende, som har en bror eller søster med et handicap. Vi har netop fået en mail fra en voksen søskende på 25 år, Johannes, som beskriver det sådan:
”Gennem hele min barndom
har der været mange områder, som jeg måske først nu egentlig ser har påvirket og
påvirker mig en del – på godt og ondt – fx det at tage et stort ansvar i
familien, de ekstra omsorg til min lillebror, familiekurser på Pindstrup Centret i Jylland, tilsidesættelse af
egne behov, mig som lille hjælper i hjemmet, pinlige oplevelser, det svære ved at
fortælle at min lillebror har Downs Syndrom og at jeg i mange år forsøgte at
gemme ham ”væk” fra omverdenen osv osv. Jeg tænker, at jeg ikke kan være den
eneste søskende til en handicappet, som har oplevet eller blevet påvirket af nogle af de her ting. Og her er en søskendegruppe et fantastisk og helt uundværligt rum til
erfaringsudveksling – til at snakke om nogle af de ting, som er svære,
udfordrende og ikke så sjove i dagligdagen med en søster/bror som er handicappet. Men jo
også et sted, hvor man kan dele gode oplevelser og erfaringer. En
søskendegruppe er stedet til at få reflekteret lidt over livet, til at få
støtte og give støtte – til at kunne komme videre, hvis noget opleves svært og
tungt”. Ådalskolens
søskendekursus henvender sig til børn i alderen 9-12 år og efter Johannes` brev
giver det hele bare endnu bedre mening. Tak Johannes fordi vi måtte bruge en del
af dit brev.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar