lørdag den 28. juni 2014

Så havde jeg måske været en anden slags storebror

Når Ådalskolens afvikler det næste søskendekursus i foråret 2015 er det igen med en varighed på 45 timer. Det kan lyde af rigtig lang tid, men tiden flyver bare afsted. Sådan fortæller en af drengene Nikolaj, som var med sidste gang da vi spørger ham, hvordan det har været at være på søskendekursus. Nikolaj fortæller os, at han var meget glad for at han valgte at tage på søskendekursus og hvad det har betydet for ham. Nikolaj fortæller, at hans kammerater i skolen er blevet meget mere forstående og hjælpsomme. han fortsætter, det er fordi jeg selv er blevet mere åben omkring min brors handicap og mine tanker omkring det. Selv i dag når jeg møder nye venner er det intet problem at forklare hvordan jeg har det og hvad min bror betyder i mit liv. Jeg tror det er vigtig for børn til en handicappet bror eller søster, at man altid er åben omkring sine tanker og følelser, det gør det nemmere for ens omverden at forstå hvorfor man nogle dage kan være helt utrolig ked af det. Det er ikke sjovt at gå alene med tanken om at man måske kan miste sin bror. I dag ser jeg min bror som en gave til vores familie, dog ville jeg for alt i verden ønske at han ikke havde været handicap, men sådan er det bare ikke. Ådalskolens søskendekursus har hjulpet mig med at få styr på rigtig mange af de tanker og bekymringer som jeg havde. Meget godt og meget skidt kommer der ud af at have en handicappet bror, men en ting er sikkert; havde han ikke været min bror, var jeg ikke den storebror som jeg er i dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar