torsdag den 5. juni 2014

Tilmelding til Ådalskolens søskendekursus

Det er forbundet med store omvæltninger, at få et handicappet barn i familien.
Der er både følelsesmæssige og praktiske udfordringer. I en familie hvor der er et handicappet barn, vil der opstå mange af de samme problemer, som i en ”normal” familie. Når de ”almindelige” problemer opstår, kan det ofte ske med en større kraft og problematik. Det er dog ikke alle de problemer der opstår i familien, som kan tilskrives, at der er et handicappet barn i familien. Mange familier opnår meget stærke familiebånd, pga. nødvendigheden af hinanden, ”sammen gør stærk”. Mens andre forældre kan have stærke følelsesmæssige reaktioner i form af sorg, smerte, vrede, skuffelse, afmagt og bekymringer. Det er en proces der varer hele livet for forældrene, og det vil altid komme til at påvirke de andre børn i familien. Derfor er det vigtigt med åbenhed og kommunikation. Det er særlig vigtigt, at søskende kan komme af med deres almindelige ”småproblemer”. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted støtter op om dette og skabe et forum, hvor søskende i alderen 9-12 år mødes og lærer af hinanden. Gennem sjove aktiviteter, leg og undervisning skaber vi sammen et søskendekursus hvor du helt sikkert vil lære en masse nyt. Brug muligheden, kom afsted til foråret 2015 og send tilmeldingen allerede i dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar