Det viser sig gennem erfaring og forskning, at mange børn som vokser op med et handicap i familien har
brug for at møde andre børn i samme situation. På Ådalskolens søskendekursus i
Ringsted møder børnene andre og oplever lettelse over ikke at være de eneste i
verden, som engang imellem kan føle sig flove eller anderledes. Søskendekurset som afholdes i Ringsted er et tilbud til børn i alderen 9-12 år og kurset er en åben mulighed for
alle kommuner. Et søskendekursus giver børnene plads og støtte, så bekymringerne
i hverdagen bliver lidt mindre. Søskendekurset giver børnene mulighed for at
møde andre, som har de samme livsvilkår. Forløbet der varer 45 timer, fordelt
over 3 weekends er med til at bryde følelsen af isolation og følelsen af at
være anderledes. Børnene får hjælp til at skabe et nyt netværk både i gruppen
og udenfor. Gennem undervisning og særligt den legende tilgang fungerer børnegruppen som et støttende og anerkendende fællesskab så bekymringerne
fylder mindre og hverdagen i det lange løb bliver lidt nemmere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar