tirsdag den 4. marts 2014

Ådalskolens søskendekursus

Når vi holder søskendekursus på Ådalskolen ser vi en film som handler om søskende og handicap. Line som var en af pigerne fra på det sidste søskendekursus har skrevet til os. Vi har fået lov til at brige dele af hendes e-mail. Jeg hedder Line og er 11 år gammel, jeg har 2 små brødre Søren på næsten 9 og Morten på 5 ½ og det er ham der er handicappet. Mortens handicap hedder Downs syndrom. Jeg har set filmen på søskendekursus ”Men jeg vil ikke bytte” og jeg synes at filmen var rigtig god og spændende. Den forklarede også rigtig godt hvordan det er og have en bror eller søster med handicap og hvordan min hverdag er i forhold til andre børns hverdag. Jeg kunne genkende rigtig meget eksempelvis at jeg tager mere ansvar end mine andre veninder. Jeg er nogle gange nærmest en tredje voksen overfor Morten og det er ikke fordi jeg skal gøre det, men fordi jeg kan se at min mor og far har brug for hjælp og at de er ved at blive ret trætte af det og så kan jeg bare ikke lade være med at hjælpe og så kan jeg også genkende det med at min bror med handicap får mere opmærksomhed og det er ret irriterende nogle gange. Jeg synes at man skal vise filmen for ens klassekammerater så de måske lidt bedre kan forstå, at vi har en mere stresset og mere besværlig hverdag. Den er også fin på søskendekurser, men også bare til en selv for så føler man ikke at man er alene med sine tanker og de problemer jeg nogle gange har. Jeg synes at man kan lære at det er lidt hårdt, hvis ikke meget hårdt at have en bror med Downs syndrom og at jeg godt kan trænge til en lille pause af og til: Det lære man også af filmen. Det er den BEDSTE film jeg har set om børn med søskende der er handicappede og hvis jeg skulle give den stjerner fra 1 til 10 så fik den 9.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar