søndag den 2. marts 2014

”Jeg ved jo godt, at Pernille aldrig bliver ingeniør

Selvom jeg ikke bliver ingeniør bliver jeg til noget alligevel
Men derfor skal vi alligevel gøre det bedste for at arbejde med det potentiale, hun har. Jeg kan sagtens forestille mig, at hun engang får arbejde i en vuggestue under opsyn,” siger Pernilles far, Bo Jacobsen. Pernille går i 7. klasse på en specialskole i Roskilde. Klokken er 9.30 og skoleskemaet vidner om, at det er tid til danskundervisning for de 9 børn i 8. klasse. De sætter sig til rette omkring bordene og der går ikke længe før det bliver Pernilles tur til at komme op til læreren, hvor hun skal vælge et ord, hun vil stave til. Hun vælger et ’9’-tal fra lærerens elektroniske tavle og hurtigt og fejlfrit staver hun til ni, N-I. I hver time er der en lærer og to til tre pædagogmedhjælpere om de 9 børn. Pernille har Downs syndrom og hun er forsinket i hendes indlæring i forhold til normale børn, men hun er nået rigtig langt. En af lærerne udtaler: ”Jeg har været her i mange år og har tidligere ført en blandet klasse hele vejen igennem skoleforløbet. Jeg har aldrig før været så imponeret over udviklingen, som jeg er med denne klasse. Jeg tror, at syv ud af de ni børn i klassen lærer at læse. Det er en god statistik,” fortæller Nikoline Jensen. Børnene har nemmere ved dansk end matematik, fortæller hun. De fleste har også en motorisk uro i kroppen: ”Derfor foregår undervisningen i den her klasse skiftevis ved tavlen og på gulvet, ude som inde, så de ikke sidder og modtager læring passivt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar