søndag den 21. januar 2024

Mor, er der andre som har det som os?


Ifølge hans mor var det Mikkels første kommentar da han fik at vide, at han var heldig og havde fået en plads på et søskendekursus. 

Det er slet ikke unormalt at føle sig lidt alene eller ensom somme tider, sådan fortalte Mikkel på søskendekurset sidste år. Mikkels lillebror har en lillebror med en hjerneskade og det påvirker hans liv ret meget. Mange søskende oplever, de er ret alene i deres hverdag med diagnosen, og der kan ligge en stor ensomhed i at skulle leve med at være anderledes end omgivelserne. På Ådalskolens søskendekursus sætter vi derfor et direkte fokus på, hvordan det er at leve som pårørende med en bror eller søster som har en livslang funktionsnedsættelse og hvilke erfaringer og oplevelser der følger med. 

På vores søskendekursus har vi valgt at lave 4 kursus gange, som hver gang belyser nogle hjørner af søskende problematikken på godt og ondt. Søskende til børn med handicap har nogle helt specielle opvækstvilkår. Ingen er ens, så derfor findes ingen standard søskende til børn med handicap, men en masse forskellige børn og unge med forskellige udgangspunkter. Alle med et behov for at finde genkendelse og spejling hos andre. Ofte er søskende til børn med handicap mere modne, hvilket naturligvis har mange positive sider. De forstår i en ung alder mange sociale sammenhænge på et langt dybere plan, som deres klassekammerater måske aldrig når frem til i deres liv. Det skal vi naturligvis huske at sætte pris på som en meget fin menneskelig kompetence. 

Men vi skal også lære at håndtere forskellighederne, forståelsen og relationerne, hvilket netop er formålet med at deltage i søskendekurserne på Ådalskolen i Ringsted.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar