Tanken og ønsket om at samle børn på et søskendekursus er ikke alene at formidle nogle fælles videnstemaer til børnene. Et selvstændigt formål er naturligvis også at bruge fællestrækkene i børnenes baggrund til at skabe et fællesskab og netværk børnene imellem. I tråd med den hensigt vurderer gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted, at børnene i kraft af de temaer, de har haft talt om i gruppen, ikke alene har fået en større forståelse for deres egen situation men også for hinanden i gruppen. Netop søskendes fælles vilkår har gjort, at de har følt sig trygge i gruppen og haft mod på at åbne sig: ”Jeg oplever, de har følt sig trygge her på søskendekurset og har turdet fortælle og dele deres oplevelser og erfaringer. Måske fordi de ved, de har samme ”vilkår". En mor udtrykker meget præcist, hvordan børnenes erkendelser af, at de alle er søskende til handicappede, har været det aller vigtigste udbytte af søskendekurset: ”Det vigtigste han har lært er, at han ikke er den eneste dreng og at det ikke kun er i vores familie, at der er en søskende med et handicap og at hverdagen nogle gange slår flikflak og "slår knuder". Der er også andre børn, som oplever og erfarer præcis de samme udfordrende situationer i hverdagen. Nogle af forældrene fortæller også, at deres børn er begyndt at lege med nogle af de andre fra søskendekurset og at de har besøgt hinanden derhjemme efterfølgende. Hvorvidt det netværk på sigt rækker ud over børnenes deltagelse på søskendekurset, er dog ikke til at vurdere umiddelbart når søskendekurset når sin afslutning, men det er helt klart et ønske og et håb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar