mandag den 5. juni 2023

Vejen som søskende skal du træde selv


Som barn i en familie, hvor en bror eller søster har et udviklingshandicap ved de fleste, at hverdagen kan været meget foranderlig. Du kan selv havde dine gode – og mindre gode øjeblikke og der kan være masser af omstændigheder som du ikke selv er herre over men som påvirker dig. At være søskende til en bror eller søster med et handicap er et vilkår som påvirker og du har i flere år fået en masse oplevelser og erfaringer i den retning. På Ådalskolens søskendekursus som henvender til unge i alderen 9-12 år er vi optaget at høre ”din model af verden”. Vi plejer at sige, at ”din model af verdenen er den eneste der dur for dig”. Med dét mener vi, at alle mennesker hver især har vores egen ”model af verden”, skabt af arv, miljø, normer, kultur og oplevelser, succeser, fejltagelser – og hvad du tænker om det. Netop ved at have respekt for din model af verden kan vi skabe et kursusmiljø hvor du har mulighed for at møde andre søskende og samtidig opleve at ”din model af verden” bliver respekteret. Det betyder ikke at du har fundet den gyldne sandhed på alt, at du har ret men betyder at vi som kursus er respektfulde omkring den måde du oplever på. Derfor er der i virkeligheden ikke andre end dine løsninger der duer. Som vi på kurset ofte siger: ”Om vi så interviewede dig i 100 timer, ville vi aldrig vide alt, hvad du ved om dig”. Så alle vores gode råd vil let blive din undskyldning for ikke at handle. Nogle søskende som deltager på søskendekurserne efterspørger netop et godt råd eller en nem løsning som vil kunne bruges ved det som man synes kan være svært i hverdagen. Sådanne ”quick fix” findes desværre ikke og det bedste man som teenagere kan gøre er at fortælle, lytte og derudfra forsøge at designe sine egne gode råd. Et søskendekursus for børn er et struktureret forløb, hvor der er en begyndelse, en midte og en afslutning. Sammen med en gruppe af jævnaldrende søskende som alle har en bror eller søster med et handicap kommer du til at opleve en kæmpe gryde af erfaringer og oplevelser som kun venter på at du er med til at tilsætte din ingrediens. Vi som gruppeledere på søskendekurserne kan gå ved siden af dig – men ikke bære dig, vi kan støtte dig, invitere dig til at se på sagen fra nye vinkler og i nyt lys. Vi kan også stille de ”gode spørgsmål” som rusker lidt op, skaber afklaring og ny erkendelse – men din vej som bror eller søster, den skal du selv træde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar