onsdag den 21. juni 2023

Søskendekursus og ADHD

Martin som var en af deltagerne på Ådalskolens søskendekursus i foråret 2023 har skrevet os et sommerindlæg til Bloggen. Det er vig meget glade for og vi siger mange tak og med et ønske om, at du får en god ferie. Når det så er sagt ved vi godt, at ferier ofte er noget af det værste og den periode, hvor vi andre glæder os til at slappe af og lade op, kan være et sandt helvede for søskende. For handicappet fortsætter, hverdags strukturen forsvinder, hverdagen bliver mere utydelig hvilket i sig selv er ”gift” for et menneske som har ADHD. Martin er 10 år og har en storesøster med ADHD. I det senere år er det blevet meget tydeligt, at hans storesøster har et handicap og som påvirker hele familien. Hun har ADHD og den diagnose er meget forskellig fra barn til barn men her er hvad Martin oplever. Når man har ADHD har man en forsinket eller nedsat kognitiv modning i de dele af hjernen, der bl.a. styrer evnen til at målrette opmærksomheden og som involverer planlægningsevne og andre selvstyrende processer. Den forsinkede og nedsatte kognitive modning bevirker, at børn som Martins storesøster med ADHD har meget sværere ved at regulere deres aktivitetsniveau, impulsivitet og opmærksomhed. Opmærksomheden er en af vores basale kognitive funktioner, som påvirker andre og mere avancerede funktioner, såsom sansebearbejdning, hukommelse, indlæring og tænkning. Martins storesøster har dermed ofte svært ved at tolke og forstå verden omkring dem, og det påvirker samspillet i alle de kontekster, hun indgår i. Hun er er meget konkret tænkende, er ufleksible og have store organiseringsvanskeligheder. Der er bl.a. brug for ekstra støtte i hverdagen til at skabe overblik og til problemløsning. Martins storesøster kan selv fortælle at hun oplever, at hun tager alle sanseindtryk ind på samme styrke. Hun overvældes derfor hurtigere af udefrakommende stimuli og har svært ved at vælge det mest væsentlige ud og ignorere resten. Det gør, at hun langt hurtigere end andre børn udtrættes, bliver humørsvingende og nemmere ved at blive sur. I mødet med omgivelserne kommer Martins storesøster mange gange i udfordringer og hendes ADHD-vanskeligheder giver ofte til udtryk i en meget anderledes adfærd, som kan virke uhensigtsmæssig og upassende på andre børn og voksne. Hun kan være forstyrrende ved at være uroligt og larmende eller hun kan virke krævende ved at være utryg og forvirret. Hun har svært ved at høre en fælles besked, har meget svært ved at vente på tur, forstår ikke reglerne, afbryder eller kommer til at overskride andres grænser. En typisk adfærd, der uden baggrundsviden og forståelse for hendes vanskeligheder, kan afføde rigtig mange afvisninger, irettesættelser og kritik fra både børn og voksne. Martin fortæller, at han gentagne gange har oplevet, at andre mennesker har kikket ondt og reageret nedværdigende mod hans familie når de alle har været ude at handle og at det sjældent er muligt, at forklare hvordan sammenhængen er. De grundlæggende udfordringer for Martins storesøster som har ADHD er at afkode og efterleve sociale spilleregler kan ofte medføre, at hans storesøster har svært ved at indgå i eller vedligeholde relationer til andre børn eller voksne – selvom hun virkelig gerne vil og ihærdigt prøver. Martin fortæller, at hans storesøster kun har en veninde og det er også en jævnaldrende pige som har et handicap. Mange af de andre venskaber har kun holdt i meget kort tid fordi de andre børn ikke gider være sammen med hans storesøster eller synes at hun er for belastende. Martin fortalte på søskendekurset, at det er meget svært at have en storesøster med ADHD og at han har indset, at han i højere og højere grad bliver nød til at gå rundt på listefødder når hans storesøster er hjemme. Og det er hun hver dag. Der er typisk dage eller perioder, hvor Martin oplever, at hun konstant irettesættes, skældes ud eller udskilles fra de sociale fællesskaber i skolen og derhjemme. Mennesker med ADHD mærker ekstra tydeligt disse nederlag og afvisninger, men har mere end almindeligt svært ved at agere på en anderledes måde. Det slider over tid meget på deres humør, tanker, følelser og selvværd, hvis man ikke oplever sig som en positiv del af et socialt fællesskab. Martin fortæller selv, at han undervejs på Ådalskolens søskendekursus fik meget mere styr på hans søsters handicap, lærte mere om de mange forskellige og uforudsigelige adfærdsmønstre og forstod også, at han selv bliver nød til at sige ”pyt” fordi det ikke er noget som bare lige sådan kan løses. Måske med tiden bliver hans storesøster mere rolig og mere i balance. Hans søsters handicap, ADHD er der også i morgen og dagen efter og han bliver derfor nød til at justere sig selv efter det. Denne justering er søskendekurset en medvirkende katalysator for. Det hjælper derfor at have nogen at tale med det om det og det hjælper at have et frirum en gang i mellem, hvor det er Martins behov som er 100% i centrum.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar