Et helt centralt element i søskendekurserne på Ådalskolen er de forandrende snakke. Når vi kalder samtalen for de forandrende snakke, er det netop fordi de ofte skaber en oplevelse af forandring for søskende. Børnene beskriver, hvordan det at fortælle om det som er anderledes kan medføre en kropslig lettelse, hvor man får noget ”ud af kroppen”. Forandringen betegner også den mindskede ensomhedsoplevelse, som også opleves af mange søskende når de går alene med deres oplevelser og erfaringer. Ved at lytte og deltage i de andres fortællinger kan søskende opnå en ny forståelse af både deres egen og de andre børns situation. Børnenes fortællinger og snakkene i gruppen har en central betydning for fællesskabet på et søskendekursus, da det særligt er i kraft af italesættelsen, at søskendes fælles erfaringer bliver gjort tydelige for hinanden. Som Amalie på 10 år sagde: ”Det var meget rart at høre, at andre søskende havde det på samme måde som en selv”. Snakkene og fællesskabet står på den måde i et gensidigt afhængighedsforhold: Søskende fortæller i højere grad om deres oplevelser, når de føler, der er andre, der kan forstå dem. Dvs. fællesskabsoplevelsen kan være et middel til at få børnene til at dele deres oplevelser gennem snakkene. Samtidig giver snakken et indblik i de andre børns oplevelser, og kan dermed være et middel til at opnå en oplevelse af et fællesskab blandt børnene. Der er forskellige karakteristika ved den forandrende samtale, der gør, at den skiller sig ud fra almindelige hverdagssamtaler. To 10-årige drenge, Frederik og Marius, som deltog på det sidste søskendekursus forklarede, hvordan snakken på søskendekurset adskiller sig fra hverdagssamtalen ved at have en anden, mere seriøs tone, en højere grad af koncentration og fokus på den, der taler. Man lytter. Og man hverken afbryder, driller eller laver sjov med hinanden, som de fortalte. Man kan godt grine og have det sjovt, imens man har den forandrende samtale, men rammen for snakken er seriøsiteten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar