På Ådalskolens søskendekursus deltager vi altid 3 voksne
– alle med en pædagogisk baggrund og stor erfaringer i hvordan gruppeprocesser
planlægges og afvikles. Vi vil i dag skrive lidt om hvordan vi oplever at
begrebet facilitator kommer til syne på søskendekurserne for det er det vi
oplever vi er og bør være. Så hvordan bliver man en god facilitator? Det gør vi
når vi grundlæggende lægger strategier for kursusprocessen. Vi som de voksne
skal være eksperter på processen langt mere end på indholdet. Vi skal møde
børnene der, hvor de er og vide at der er forskellige læringsstile og imødegå
dem. Det nytter ikke at begynde midt på skorstenen. Hvis der er hul er man nødt
til at bygge der, hvor der er kontakt. Man skal sørge for, at alle kan komme på
banen og man må godt provokere for at sætte skub i en proces. At have hjertet
med er afgørende, tro på det og kunne lægge spørgsmål tilbage til børnene og
derved inddrage dem i tankeprocessen med at finde mulige svar. Ikke være
facitliste for børnene, men hjælpe dem med at komme frem til svarene selv. Som
de gode facilitatorere skal vi kunne tale og tie på de rette tidspunkter. Vi
skal have overblik og vise vores begejstring. Vi skal have et stort hjerte, men
også kunne give et kærligt puf. Vi skal være kloge og nogen gange blot give et
lille kram. Det kræver mod, eftertænksomhed, og at vi bruger alle vores sanser.
Det er vigtigt at have store ører og kunne spille bold (ping pong), og så skal
vi turde springe ud på dybt vand. Vi skal kunne holde pauser. Vi skal have
varme hænder og et godt solidt fundament i form af nogle fødder, der står fast
på jorden. Vi skal rumme forskellighed og kunne vende det hele på hovedet i
et "flagermusperspektiv". Og først og fremmest skal vi kunne stille gode
spørgsmål. Alt det øver vi os på og vi sørger for at alle ingredienserne kommer godt i
spil på Ådalskolens søskendekursus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar