fredag den 26. april 2019

En ”blind date” blev til en mental solskinstur


Når man er blevet voksen og stiftet familie er det som oftest helt slut med blind dates. Det lader sig ikke gøre mere og behovet er blevet anderledes. Ikke desto mindre var det som Nadia og John fra Ådalskolen i Ringsted oplevede en lun forårsaften i april. Det var i hvert fald den følelse og de tanker vi havde da vi for nogle uger forinden havde aftalt af mødes med Malthe og Dana fra Søskendeforeningen (SØF) i København. Vi havde aftalt at mødes på Ringsted station, egentlig var der ingen af os der vidste hvad snakkene konkret skulle bringe os frem til men det er i virkeligheden også en enorm befrielse en gang i mellem bare at mødes, hygge sig og være sammen med fremmede og så det mega plus at opleve, hvordan snakkene mellem mennesker udvikler sig. Og jeg skal nok sige at snakken gik – fra en ”blind date” og til pludselig et talende forum, hvor vi alle 4 på kryds og tværs bød ind med spørgsmål og fortællinger om hvordan det er at have en søskende med særlige behov. Det har været enormt inspirerende at være sammen med jer begge - Malthe og Dana - og både Nadia og jeg har fået en masse inspiration med os hjem. I er beviset på, at søskende som har en bror eller søster med særlige behov er en helt unik gruppe, gjort af et særligt stof og at den mission I har sat jer for (nemlig at drive en søskendeforening) nok skal lykkedes. Over de næste uger vil vi skrive mere om vores fantastiske ”blind date aften” med Malthe og Dana fra Søskendeforeningen. Følg med her på bloggen og på Facebook.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar