Du skal være glad for at du ikke har det som din bror...

Jeg er bror til en dreng, der er udviklingshæmmet. Han er min storebror og i sagens natur har jeg aldrig oplevet at have en familie uden et handicappet familiemedlem. Jeg synes lange de fleste dage, det på rigtig mange punkter har beriget mit liv, og givet mig et syn på mennesker, der er præget af stor tolerance og empati. Mange forældre bliver selvfølgelig bekymrede, når

de skal til at leve med at have et handicappet barn, særligt hvis der også er søskende. Når jeg tænker tilbage på min barndom, husker jeg faktisk ikke min bror som handicappet, jeg husker ham, som den han var og er, altså en storebror. Da jeg blev ældre, kunne jeg jo godt se, der var noget ved ham, som var rigtig meget anderledes. Jeg "overhalede ham" på rigtig mange punkter. Som mindre husker jeg tydeligt at jeg sammenlignede, hvilke ting mine forældre gjorde og ikke gjorde for ham og mig. Der er særligt to ting, der har brændt sig fast i min hukommelse:

• “Du skal være glad for, at du ikke har det som din bror”

• De mange forskellige regler i hjemmet

Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser for netop den målgruppe. Mange af de forældre, vi møder, har kronisk dårlig

samvittighed i forhold til de ikke handicappede søskende og ofte uden grund.