Børn som har en bror
eller søster med et handicap føler ofte et meget stort ansvar for, hvordan deres
bror eller søster har det. Nogle tror, de kan gøre handicappet værre, at handicappet kan
smitte og derfor tilpasser mange sig, så de skaber mindst muligt røre. Vi siger
til børnene, at de har et sæt usynlige antenner. Antennerne gør, at de kan
mærke, hvordan andre har det, også selv om de andre ikke siger noget. Og det
kan de virkelig, fortæller gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus i
Ringsted John Quist Frandsen. Han tilføjer, at mange søskende er gode kammerater
og meget dygtige mæglere, men der liger også mange bekymringer. Andre børn
reagerer udadtil, fordi de slet ikke kan holde bekymringerne og usikkerheden
ud. De mærker ikke altid deres egne behov og grænser. Og når antennerne lukker ned
for natten, fortæller nogle børn at de har svært ved at sove, for pludselig
siger kroppen "jamen, hvad med mig selv"? fortæller John. Ådalskolens
søskendekursus hjælper søskende med at lære, at man har lov til at lytte til
sig selv. Og at man har lov til bare at være barn ligesom alle andre. Vores vigtigste
budskaber bliver konkret viden om handicap og viden om det at være pårørende
til en bror eller søster med særlige behov. Børn fra familier med et handicap
kan følge sig meget anderledes uden at vide, at deres reaktioner faktisk er helt
naturlige,” siger John fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar