søndag den 15. januar 2017

En almindelig hverdag

Sådan siger Maria, som er 11 år og søster til en bror med en autismespektrumforstyrrelse. Søskende der har en bror eller søster med et handicap har som alle andre børn et behov for at lege, være sammen med kammerater og have et liv, hvor det hele ikke kun drejer sig om at have en søskende med et handicap. Derfor kan det være virkningsfuldt, at forældre italesætter over for barnet, at det er godt ikke at tænke på handicappet hele tiden, og at det er vigtigt at have fokus på og lave andre hverdagsting. Det kan være rart at høre, hvad der sker på skolen, hvad der går i biografen eller om hvordan det gik til spejder siger Maria, som ofte oplever at al opmærksomheden går til hendes lillebror. Jeg har mine fritidsaktiviteter, er det en god idé at holde fast i disse. Hjemme hos os laver vi en aftale med enten min mors veninde eller naboerne om at hente og bringe mig, hvis det er svært for mine forældre at få tid til det.

Gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted udtaler, at det er en god langtidsinvestering at tage særlig hånd om søskende og det kan være en god idé at lave aftaler med en, der står børnene nær (det kan f.eks. være bedsteforældre, en tante eller en god ven), om at tage sig særligt af søskende og være sammen med dem, hvis forældrene i perioder ikke lige har tid. Det kan f.eks. være at køre dem til deres fritidsaktiviteter eller forkæle dem ved at tage dem en weekend tur i biografen. Nogle søskende, især de mindre kan fejlagtigt have en opfattelse, at de er skyld i deres søskendes handicap. Det er vigtigt at være opmærksom på, om barnet har forkerte forestillinger om handicappet, om det føler sig ansvarlig for brorens eller søsterens handicap, eller måske tror, at det selv eller andre i familien bliver handicappede.
Søskende kan komme til at påtage sig for meget ansvar. Vi hører ofte på søskendekurserne om, at søskende tilsidesætter egne behov. De sørger for at være til så lidt besvær som muligt, fordi de ser, at forældrene har rigeligt at se til i den travle og pressede hverdag. De finder det ikke passende at bede om opmærksomhed hos forældrene. Nogle gange påtager søskende sig også mere ansvar for familiens ve og vel, end de kan klare. Derfor kan det være en god idé at tage en snak med barnet om det. Man kan f.eks. sige:
”Det er dejligt at se, at du gerne vil hjælpe til herhjemme, men husk, at du også skal have tid til at lege og lave sjove ting. Hvad siger du til at stå for f.eks. to ting herhjemme, og så får vi bedstemor og bedstefar til at hjælpe med resten? Hvilke opgaver kunne du tænke dig at stå for”? En af vores søskende som deltog på efterårets søskendekursus havde lyst til at hjælpe til undervejs, men meget for meget, så meget at hun med tiden var blevet den ”lille voksen” – en oplevelse som hun meget gerne ville væk fra, men som hun skulle have hjælp til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar