Søskendekursus,
søskendegruppe eller søskendehold. Ja kært barn har mange navne. Ådalskolen i
Ringsted har i en årrække tilbudt søskendekursus til børn som har en bror eller
søster med et handicap eller funktionsnedsættelse. Mange børn som har søskende
med handicap, fysisk eller psykisk sygdom har behov for at spejle sig i andre
børn i lignende situationer. Gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolen
fortæller om erfaringerne: "Mange gange er det sådan, at et barn vokser op uden
andre søskenderelationer end til en handicappet/udviklingshæmmet søster eller
bror. For forældrene kan der nogle gange opstå tvivl om, hvad der er et normalt
søskendeforhold og hvad der ikke er normalt. Er det normalt, at de skændes som de
gør eller at de er så flinke? Spørgsmålene som er forståelige, fordi man ikke har
erfaringer, man kan sammenligne med. Derfor er det vigtigt at møde andre søskende
som enten er i samme situation eller har andre erfaringer, hvor man konkret kan
snakke sammen og deraf få en fornemmelse af, hvad der er normalt og ikke
normalt. Det tror jeg, at alle søskende vil have gavn af, for vi gør os alle
mange tanker og bekymringer om søskendes adfærd, og når vi hører andre berette,
så genkender vi hurtigt disse forhold og så føler man sig mere normal. Omkring
søskende til handicappede/udviklingshæmmede børn tror jeg, at det er vigtigt, at de
også møder andre børn, som har lignende erfaringer. Det har nemlig en
normaliserende effekt at føle sig genkendt i andres historier og oplevelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar