Omgivelsernes forståelse er nok det mest vigtige

Hvordan hverdagen med et barn med handicap bliver afhænger i høj grad af, hvordan omgivelserne reagerer. Hvordan tackler bedsteforældre, venner og bekendte det? Hvordan reagerer dine venner, klassekammerater, lærere og pædagoger? Hvordan reagerer de børn og voksne, din datter er sammen med til sport o.lign.? Nogle familier oplever, at det kan være svært for deres barns skolekammerater, lærere og pædagoger at forstå, hvad et handicap er og hvad det betyder i hverdagen.

Sådan siger gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Ådalskolen arrangerer kurser for børn i alderen 9-12 år som har et handicap. Det er rigtig vigtigt, at søskende får den information, omsorg og støtte der skal til for at stå stærkere i de mange situationer som fremtiden vil bringe. Som omgivelser kan vi udlevere pjecer, foldere og arrangere søskendekurser. Forældre kan fortælle om barnets handicap og videregive det til pædagoger, lærere og kammeraternes forældre (og kammeraterne, hvis det er større børn). Selv kan du eller måske dit barn fortælle klassen/stuen om handicappet. Det er nemlig vigtigt, at kammerater, pædagoger og lærere forstår, at et handicap kan have rigtig mange forskellige udtryk. For det kan være svært for mange at forstå, hvorfor et barn med handicap nogle gange kan være med til at løbe og lege og andre gange ikke. Det kan også være svært at forstå, at søskende kommer for sent i skole til kl. 10 og ikke kan komme ud af sengen kl. 7 fordi der har været uro med ens søskende om natten. Det kan nogle gange let komme til at ligne almindelig dovenskab, hvis man ikke ved bedre.

Manglende forståelse er ét problem – overdreven ”forståelse” er et andet problem. Når I har et handicap i familien, er det ikke altid rart at blive mødt med særlige hensyn og omsorg. Man kan let blive trætte af at blive spurgt om, hvordan det går. Måske har I bare brug for at være sammen med venner og familie uden at skulle tænke på handicappet. En god idé kan være at melde ud, hvis I ikke har lyst til at blive spurgt: Men husk så ikke at blive skuffede, når I igen får brug for opmærksomhed og hensyn også det kan I blive nødt til at give klar besked om. I kan måske ind imellem komme til at opleve, at det er jer, der skal trøste andre – særligt bedsteforældre bliver jo også påvirkede af situationen.

Som søskende skal man gøre brug af det netværk, som er omkring en og hvis der ikke er noget netværk er det en god ide at sørge for at få et sådan skabt siger John Quist Frandsen.