Vi har spurgt Christian, hvad han fik ud af at deltage på Ådalskolens
søskendekursus. Christian er 11 år og har en storebror med autisme. Christians
mor fortæller inden, at Christian i mange år har ”levet i skyggen” at hans
storebror og at de fleste hverdagsting har været langt and på, at hans
storebror har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som autisme.
Det helt
afgørende for mig da jeg skulle deltage i et søskendekursus var at lære at håndtere
og forebygge konflikter. Jeg er efter søskendekurset kommet meget tættere
på min storebror. Vi har så at sige en fælles forståelse nu. Jo mere min
storebror føler sig forstået og set, jo nemmere bliver det at være mig
fortæller Christian. Det overskud, jeg fik takket være Ådalskolens søskendekursus,
har givet plads til at arbejde videre med udviklingen på mange andre områder –
bl.a. i skolen, hvor det for tiden går rigtig godt for mig. Det havde jeg ikke
haft overskud til før. Jeg fik ikke lavet lektier, jeg var ikke glad og mine
lærere var temmelig bekymrede for mig. Nu er jeg kommet ind i en go spiral.
Som
søskende skal man klædes på til at arbejde med det, der virker. Det giver
virkelig selvtillid som søskende. Det er blevet meget nemmere at vise tydelighed
overfor min storebror, når selvtilliden er højere. Jeg oplever langt færre
konflikter med min storebror end tidligere og de konflikter, som vi har, bliver
hurtigt dysset ned. Udviklingen frem mod færre konflikter er sket gradvist, men
når først der bliver færre konfliktsituationer, får man som søskende også mere
overskud til at håndtere situationerne hensigtsmæssigt og får på den måde mere
og mere overskud.
De ideer, som jeg benytter mig allermest af, er at hjælpe mig
selv med at finde udveje (at tælle til 10, aflede, bøje af og sige pyt pyt) og generelt være
med til at finde løsninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar