Børn som vokser op med søskende med et handicap er i en
situation der præges af et særligt vilkår. Forskning og generel erfaring
fortæller, at det har indvirkning på alle familiemedlemmerne, at der er et barn
med et handicap idet det ikke kun er forældrene, som oplever anderledes
hverdagsvilkår. De fleste børn i familierne lever et fuldstændigt normalt liv,
har de samme behov som alle andre børn, tænker mange af de samme tanker men
nogle gange har de brug for at kunne ”læsse af til andre”, som kender til de
selv samme forhold. Det viser sig nogle gange, at kun få klassekammerater ved,
at barnet har en søskende med et handicap. Hvordan børn reagerer på at have en
søskende med et handicap afhænger af flere ting, hvilket handicap der er tale
om, børnenes egen alder, alderen på deres bror eller søster og hvordan
handicappet tackles af forældrene. Det vil selvfølgelig også afhænge af,
hvordan forældrene støtter børnene i familien. Større søskende kan ofte dele de
samme følelser af at have ”mistet” eller ”hvorfor lige min bror” ligesom
forældrene. Derfor er det vigtigt, at børnenes følelser tages alvorligt, at de
anerkendes og at der er god plads til at lytte. Søskende har generelt en masse
morskab sammen med deres bror eller søster og på den lange bane lærer det
børnene at være mere omsorgsfulde, tænksomme og sociale. Kompetencer som
opleves langt stærkere end andre børn på deres egen alder.
Børnene fortæller
En families trivsel påvirkes af de forskellige
situationer som hverdagen byder. Her er nogle eksempler som børn fortalte om på
Ådalskolens søskendekursus i efteråret.
”Vores familieferie og især weekender kan være en stor
udfordring”
”Jeg savner alene tid med mine forældre og følelsen af
jaloux har jeg en gang imellem selvom jeg godt ved at min søster er
handicappet”
”Jeg kan godt føle mig skyldig, hvis jeg beklager mig
fordi mine forældre forventer, at jeg tager mig af min bror”
”Jeg har ikke altid lyst til at passe min lillesøster,
når jeg har besøg af mine egne kammerater. Det er pinligt, at min søster siger
mærkelige lyde eller pludselig bliver afsindig tosset”
”Jeg kan godt blive bange for, hvad handicappet betyder
for ham, når vi bliver voksne. Hvem skal passe min storebror?”
”Inden søskendekurset troede jeg at jeg kunne blive
”smittet” af handicappet og at det kunne ramme mig selv”
”Jeg kan ofte blive en lille hjælper, når min mor lige
skal nå at handle ind eller kommer sent hjem fra arbejde”
”Jeg kan blive bekymret eller vred på mine forældre, hvis
jeg oplever at min mor eller far ”sørger for meget”, er trætte eller er presset
af de mange ekstra omsorgsopgaver der følger med”
”Jeg føler, at der ligger et ekstra pres på mine skuldre
for at få en bestemt uddannelse eller eksamen fordi min bror aldrig vil kunne
få en uddannelse”
At have mulighed for at italesætte nogle af disse issues
med andre børn som kender situationerne hjælper børnene til at opdage, at de
andre på søskendekurset rent faktisk oplever mange af de samme ting som dem
selv. Pludselig går det op for børnene, at de har nogen at dele deres tanker og
oplevelser med og det er fantastisk forløsende.
Maria på 9 år fortæller:
”Det værste er faktisk det med, at andre i klassen synes,
at jeg ikke gør det godt nok. At jeg er en irriterende kammerat, fordi min lillebror
ikke opfører sig som alle andre børn, siger Julie og fortsætter. ”Når jeg har
stået i sådanne situationer, har jeg været glad for at jeg i søskendegruppen
kunne fortælle om min historie, ”få luftet ud” og vendt nogle af tankerne med
dem. Jeg har været rigtig heldig at have nogen at snakke med, så jeg ikke går
med det inde i mig selv. De voksne på søskendekurset siger til mig, at
omgivelserne ofte har svært ved at forstå et handicap og konsekvenserne af det
og at det ikke er mig, som der er noget galt med. Det føles godt og giver mig
fornyet energi.”
Søskendes relationer
Hvordan børnene udvikler sig sammen med deres søskende
påvirker selvfølgelig den måde, de bliver på som menneske og former deres liv.
Gennem barndommen og livet bruger de meget tid sammen med deres søskende og
sammen med dem får de sandsynligvis den længst varende relation. Derfor er
netop relationerne mellem søskende et meget vigtigt emne. For hvordan skaber
man gode relationer blandt søskende? Det er der sikkert rigtige mange bud på og
forskellige meninger om. For børnene som har en bror eller søster med et
handicap kan opgaven med at skabe relationer være mere udfordret. Det er ikke
altid så let, som det måske lyder. I gamle dage blev børn med et handicap
anbragt på store institutioner eller stuvet væk på anstalter forskellige steder
i landet. Ofte blev man som familie rådet til at glemme, at familien havde et
handicappet barn. Få jer et nyt barn var ofte overlægens råd på fødeafdelingen.
Det må have været usandsynligt smerteligt for alle parter og det kan være svært
at forstå, at en sådan en holdning ikke er så mange år gammel endda. Nu om dage
er tiderne heldigvis anderledes og de fleste børn uanset deres handicap,
tilbringer det meste af deres tid sammen med deres familie. Det betyder jo, at
kontakten med deres brødre og søstre, er langt mere kontinuerlig. Det er derfor
ikke overraskende, at nogle forældre ønsker at tale om vigtigheden af
søskenderelationer, op-og nedture i dagligdagen og i højere grad søger
rådgivning i håndtering af eventuelle problemer der kan opstå i familien. Alt
dette er der i dag langt hen ad vejen også mulighed for. Derfor giver det
rigtig god mening at indtænke søskende en langt mere betydningsfuld rolle på
den gode måde. Netop det at arbejde med relationer er alfa og omega.
Tobias fortæller
En af drengene fra søskendekurset, en 10 årig dreng
Tobias fortæller om søskendekurset på denne måde. ”Jeg kan genkende rigtig
meget af det de andre børn på kurset fortæller f.eks. at have et stort ansvar
og meget tålmodighed. Jeg er nogle gange en tredje voksen og det er ikke fordi
jeg skal gøre det, men fordi jeg kan se, at min mor og far har brug for hjælp
og jeg kan mærke, at de er ved at blive trætte. Så kan jeg bare ikke lade være
med at hjælpe. Jeg kan også genkende det med at ens bror eller søster med
handicap får mere opmærksomhed og det er nogle gange ret træls. Søskendekurset
var en fantastisk øjenåbner for mig. Jeg er begyndt at se min familie på en
anden måde. Jeg har fået meget mere lyst til at fortælle mine kammerater om min
lillesøster og alle de ting som hun klarer på trods af, at hun har et handicap
og ikke kan tale, fortæller Tobias.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar