Ådalskolens søskendekursus i Ringsted
Søskendekurset henvender sig til børn i alderen 9-12 år,
som har en bror eller søster med et handicap. På kurset er børnene sammen med
andre børn på deres egen alder og de arbejder sammen på kryds og tværs. Kurset
basseres på alt fra leg til snak, og for os som voksne handler det om at skabe
et trygt rum, hvor børnene kan tale om alting. Der er fokus på søskende og de
skal møde andre, der har det på samme måde som dem selv. Og så ved søskende
generelt utroligt meget om deres søskende med handicap og hvordan de bedst skal
omgås. Det er børnene, som er eksperterne – de ved det bare ikke selv endnu,
det får de en øget bevidsthed om, imens de er på kursus. Pointen at opleve, at
de ikke er alene med de daglige udfordringer giver dem en stor mulighed for at
”spejle” sig i andre børn. Kursus indholdet er bredt og alderssvarende lige fra
sjove, udfordrende aktiviteter og lege til undervisning i handicap samt
italesættelse af følelser, tanker og oplevelser der er forbundet med at være
søskende. Alle metoder og aktiviteter der bruges på kurset er i direkte
børnehøjde. Børnene forbinder sig meget hurtigt med hinanden og efter ganske få
timer er nye venskaber skudt frem. Set udefra virker det som om, at søskende
rigtig hurtigt finder frem til det fællesskab, som de er samlet om.
Endnu engang mange tak
SvarSlet