Når børnene mødes på Ådalskolens søskendekurser i Ringsted fyger spørgsmålene efter nogen tid på kryds og tværs. Det ene spørgsmål efter det andet og vi som gruppeledere oplever gang på gang, at søskende er meget vidende og nysgerrige på deres bror eller søsters handicap. I dette blogindlæg har vi samlet et par af de spørgsmål, som vi hørte på det sidste kursus i foråret og som i særlig grad går på diagnosen som hedder autisme. Vi bestræber os altid på at kunne svare på alle spørgsmål men vi må indrømme at der en gang imellem kan være spørgsmål, som vi skal have nogen tid til at orientere os i men vi skal nok vende tilbage med et svar til barnet den efterfølgende kursuslørdag. Christina på 11 år spurgte os, hvor mange mennesker i Danmark der har autisme? Man regner med, at der er ca. 1 barn med autisme for hver 100 børn, dvs. 1% i befolkningen, som kan have autisme. Det svarer til at der på en folkeskole med 500 børn vil være fem der har autisme. Nyeste tal der kommer fra undersøgelser især i USA tyder på, at der måske er endnu flere der kan have autisme end 1%. Tallene er naturligvis et lidt uklart skøn for der findes ikke tabeller i Danmark hvor man kan læse det. Jonathan på 9 år har en storebror med autisme og han var meget optaget af, hvor autismen sidder henne? Autisme er en diagnose som lokaliseres eller ”sidder i hjernen”. I dag ved man stadig ikke præcis, hvorfor nogle mennesker fødes med autisme. Læger, psykologer og forskere arbejder derfor hele tiden på at blive klogere og finde ud af, hvad der gør, at man får autisme. I dag ved vi dog så meget, at autisme ikke kun skyldes én ting. Det betyder, at det kan være noget arveligt, at hjernen fungerer anderledes og i nogle situationer får et barn autisme på grund af en hjerneskade inden det blev født eller under fødslen. Én ting ved man dog med sikkerhed og det er, at det ikke er nogens skyld, at nogle børn fødes med autisme. Det er altså ikke fordi, at barnets mor og far er onde og ikke behandler barnet ordentligt, at det har fået autisme. Nikolaj på 10 år er interesseret i hvilke tegn der er på, at man har autisme. Når psykiateren, som er den læge der skal stille en autismediagnose, skal afklare om et barn har autisme, så kigger han eller hun ofte på tre forskellige typer af symptomer. Det drejer sig om symptomer med:
De sociale færdigheder:
Man kan finde ud af, at et barn har autisme ved at se på, hvordan barnet er sammen med andre mennesker. Et barn med autisme er som regel ikke så interesseret i andre mennesker, som andre børn på samme alder er. Derfor leger et barn med autisme ofte med sig selv. Hvis andre forsøger at lege sammen med barnet med autisme, så vil de opleve at det kan være meget svært, det autistiske barn kan ikke finde ud af at lege de samme lege, som andre børn leger. Et barn med autisme kan på den måde have svært ved at få venner.
Om sprog og kommunikation
En anden måde som adskiller børn med autisme fra andre børn kan være, at de har svært ved at forstå, hvad andre egentlig mener, når de siger noget. Det kan også være de har svært at lytte til og følge med i hvad du og din familie snakker om og kan komme til at afbryde jeres samtaler. Mange børn med autisme kan også være forsinket i deres tale, så de først taler senere end andre børn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar