Jeg har så svært ved at acceptere det

I rigtig mange situationer har jeg svært ved at forstå, hvorfor min bror reagerer som han gør og at han har et handicap. Han har en diagnose der hedder autisme spektrum forstyrrelse og som påvirker vores hverdag i min familie rigtig meget. Jeg synes der er så mange ting vi ikke kan og jeg ved, at når der skal ske noget nyt og anderledes så skal vi tale om det i dagevis for at min bror kan være med og forstå det. Det synes jeg er virkelig irriterende og det er svært for mig at acceptere. Da jeg deltog på Ådalskolens søskendekursus var et af de emner vi talte om nemlig accept. Hvordan accepterer man, at man har en bror eller søster med et handicap? Der kom mange bud på det undervejs i snakken og noget som især er vigtigt at forstå med accept er, at det er meget personligt. Det som kan være svært for den ene søskende at acceptere, er forholdsvis nemt for en anden. Derfor fik vi heller ikke at vide, hvordan man præcis skal håndtere en manglende accept, men derimod talte vi om 4 gode veje til at få mere accept ind i vores liv.

1. Opdag at alt forandrer sig

Alt forandrer sig. I buddhismen er en af de grundlæggende sandheder om eksistensen, at alt forandrer sig. Vi mennesker, universet, naturen. Alt. Det kan godt betale sig at reflektere lidt over. Hvis du erkender denne sandhed – at alt forandrer sig – bliver det i mange tilfælde nemmere at acceptere de forandringer du oplever. Ikke fordi det gør mindre ondt, men fordi du holder op med at kæmpe imod virkeligheden, som den er. At alt forandrer sig betyder også, at hvis du er i en meget svær situation lige nu på indersiden eller ydersiden af dit liv, så er der al grund til at huske, at også det vil forandre sig. Selvom du måske er i stor bekymring eller forvirring, så kommer det til at forandre sig. Fordi alt forandrer sig.

2. Vend tilbage til virkeligheden

Mange af os mennesker befinder os mere i vores tanker end vi befinder os i selve virkeligheden. Med andre ord bruger vi ofte ufattelige mængder af tid og energi på at bekymre os om fremtiden og gruble over fortiden. Hvorfor dit og hvorfor dat. Bekymringer og grublerier er ikke virkeligheden – det er bare tanker. Derfor er det vigtigt at vende tilbage til virkeligheden, når bekymringerne tager over. Det gør du ved at fokusere mere på din krop og på dine omgivelser. Oplev det nuværende øjeblik igennem din krop og dine sanser i stedet for gennem dine tanker. Du vil opleve, at du er ok lige nu og derfor bliver dit situation også meget nemmere at acceptere.

3. Drop modstanden mod tingene som de er

En stor del af de udfordringer man som søskende oplever, er fordi man har modstand mod virkeligheden som den er. Det kan godt være, du tænker, at det virker vanvittigt ikke at have modstand mod virkeligheden, som den er, hvis du lige nu befinder dig i en svær situation med en bror eller søster som har et handicap og som alle kan blive enige om er svær og i perioder kan være uacceptabel. Ikke desto mindre er det altså virkeligheden. Meget af tiden prøver du måske at få virkeligheden til at samarbejde i forhold til de idéer du har om, hvordan den skal eller burde være. Det er en kamp, som du er dømt til at tabe. Du bliver nødt til at samarbejde med livet, som det alligevel er, så du ikke spilder kostbar tid og energi på ting, du alligevel ikke har en mulighed for at ændre. Modsat, hvad man skulle tro, så giver et samarbejde med virkeligheden som den er – din indre følelsesmæssige virkelighed, din krops tilstand, dine ydre omstændigheder – en kæmpe power, når det kommer til at handle og forandre ting. På indersiden og ydersiden. Der er en slags yin-og-yang-dynamik på spil her, der handler om, at når du går med livets flow, er der stort set ingen grænser for, hvad du kan udrette. Så drop idéen om, at du gør en forskel ved stædigt at holde fast i din modstand mod noget der er dømt til at blive tabt. Det eneste der sker er, at du bremser din egen handlekraft. Som vi talte om på søskendekurset så er ”Sindsrobønnen” en god hjælp. Prøv at finde den frem igen og læs den igennem nogle gange.

4. De to vinger af accept

Tara Brach er klinisk psykolog og buddhistisk meditationslærer. Hendes bog Radical Acceptance er noget nær en bibel, når det gælder accept. Hun beskriver, hvordan vi kan acceptere ting ved at anvende de to vinger af accept. De to vinger er: a) en evne til at se tingene klart og som de er og b) at give os selv og det vi gerne vil acceptere venlighed og medfølelse. Venlighed og medfølelse er nøglen. Hvis du fordømmer dig selv, andre eller verden, så lukker du af og kommer aldrig frem til ægte accept. Med venlighed overfor dig selv og en mild tilgang giver du dig selv lov til at mærke, hvad det er der skal til. Accept er noget der kommer med alderen og bliver tydeligere efterhånden som du bliver ældre. Derfor er der ikke noget at sige til, at det som kan føles som enorme uretfærdigheder når man er mindre bliver mere betydningsløst når man bliver ældre. Sådan er det for mange søskende. At acceptere at ens bror eller søster er anderledes og har en diagnose er noget der tager tid og der er ingen nemme og hurtige vejen til at komme derhen hvor alting er ”lutter lagkage” men tag de 4 ”veje på nakken” og begynd med dem så er det i hvert fald mere sandsynligt, at du når derhen hvor du gerne vil være og hvor det er nemmere at acceptere den virkelighed som du og din familie er en del af.