Søskende som har en bror eller søster med et handicap

De fleste søskende har deres naturlige op- og nedture. Det kan være dejligt at have en søster eller bror at lege med og dele interesser med men de fleste søskende har også perioder, hvor de er uenige, slås og føler, at de konkurrerer om deres fars og mors opmærksomhed. På mange måde er det de samme erfaringer for søskende som har en bror eller søster med et handicap – det er nemlig både berigende og udfordrende på en og samme tid. For eksempel er søskende ofte særligt omsorgsfulde, medfølende, selvstændige, tolerante og lydhøre over for andres behov men nogle gange kan søskende også føle sig triste, angste eller forvirrede fordi deres brors eller søsters handicap og adfærd indvirker på familielivet. Det er normalt, at søskende har en række blandede følelser og oplevelser af dilemmaer omkring deres familiesituation. Når der i familien er et barn med et handicap er der meget, du som forældre kan gøre for at støtte søskende og deres forhold til deres bror eller søster.

Forklaring af diagnosen og handicappet til søskende

Hvis du forklarer diagnosen og handicappet til søskende, kan du hjælpe dem med at forstå deres bror eller søster. Det er med til at styrke deres forhold til deres bror eller søster, hvilket er godt for alle dine børn. Ved at tale om handicappet kan du også sikre dig, at søskende har præcise oplysninger, som kan hjælpe med at minimere den usikkerhed og måske angst, de føler. For eksempel kan mindre søskende tænke, at handicappet er noget, de kan ”smittes med” som f.eks. en forkølelse eller måske få den tanke at de har været årsag til at deres bror eller søster har fået et handicap. Selv når børnene ved lidt om handicappet generelt, ved de ofte ikke meget om, hvordan det påvirker deres bror eller søster i særdeleshed. Så at tale om, hvad en diagnose betyder for dit barn med et handicap, kan hjælpe søskende til at se og forstå deres bror eller søster som et helt menneske. Det er vigtigt at hjælpe søskende med også at se og opdage barnets styrker, som nogle gange er at have at have en særlig god hukommelse, være kreativ og opfindsom eller specielt udholdende såvel som de udfordringer, de også kan møde, som når en bror eller søster bliver overvældet på støjende steder eller får nedsmeltninger. Det er en rigtig god idé at tale om handicappet, så snart du tror, ​​at søskende kan forstå sammenhængen eller så snart de er gamle nok til at bemærke, at deres bror eller søster opfører sig anderledes end andre børn de kender. Når søskende bliver ældre og bedre i stand til at forstå, stiller de mere komplicerede spørgsmål om handicappet og har naturligvis brug for mere information. Her er 3 grundlæggende trin som kan hjælpe dig med at tale med dine børn om diagnosen og handicappet. Du tilpasser disse trin til alderen og udviklingsstadiet.

Find ud af, hvad søskende allerede ved. Ofte ved søskende meget mere end du måske lige tror. I hvert fald er de fleste børn meget dygtige til at bemærke alle de små tegn i hverdagen på anderledesheder. Du kan gøre dette ved at stille spørgsmål som ”Sophie har autisme”. ”Har du hørt om autisme før?” eller ”har du lagt mærke til, at Sophie spiller computer anderledes end dig?”

Brug sprog og ideer, som dit barn kan forstå. For eksempel kan du sige, ”autisme får folk til at tænke anderledes end dig. Nogle mennesker med autisme spiller og taler måske anderledes eller har svært ved at forstå, hvordan andre mennesker har det” eller ”Sophie har ikke lært at spille det spil endnu, så hun spille det på en anderledes måde”.

Vær forberedt på at forklare tingene flere gange i løbet af barndommen og at det er naturligt at spørgsmålene fra søskende bliver mere og mere konkrete.