torsdag den 3. juni 2021

Søskendegruppen er som et åndehul

Når gruppedeltagerne på et søskendekursus træder ind af døren om lørdagen beskriver de det, som at træde ind i et rum, hvor de helt kan være sig selv og ikke behøver at spille med fordækte kort. “Du kan sige tingene lige præcis sådan, som de er”. Der opleves samhørighed og tillid; “Du sidder her frit”, og alle reaktioner er acceptable; “Her kan du være lige præcis den som du er”. De skal ikke være bange for andres reaktioner og kan tale om det, de ikke kan tale med andre om uden for gruppen. Flere søskende nævner, at den tillid, der er til stede i gruppen, er en væsentlig betingelse for, at det er muligt at have en åbenhed overfor hinanden. En siger: “Normalt sidder man jo ikke og fortæller om sin brors eller søsters handicap til alle og enhver” og en anden udtaler: “Der er den her ømhed omkring os og omkring hinanden, de første gange kan jeg ikke lige huske, hvad de andre søskende hedder, men jeg føler virkelig en ømhed og en tæthed omkring det, der bliver sagt”. Der føles således en omsorg for hinanden til trods for, at de uden for dette rum ikke har kendskab til hinanden, men her på søskendekurset for en stund får de alle et pusterum fra hverdagen. Søskende bliver anerkendt, som dem de er, uden at føle sig gået for nær. En meget vigtig forudsætning for at søskendegruppen kan betegnes som et åndehul – et rum, hvor der kan tales om de tanker og følelser, som det ikke er muligt at tale om i andre sammenhænge, er, at der hersker en anerkendende tone i rummet. Skal en relation således være befordrende for refleksion og udvikling er en mellemmenneskelig accept og værdsættelse samt vægtning af den enkeltes integritet af meget stor betydning. Dette finder sted ved, at de voksne i gruppen er i stand til at i talesætte “en kontrakt” for søskendegruppen i form af nødvendige rammer og struktur for gruppen, herunder bl.a. at alle søskende får taletid, ”får lov til at komme på banen” og at der er tavshedspligt og ikke mindst, at der forventes en anerkendende tilgang til hinanden og om det, der bringes med ind i rummet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar