ADHD og min søskende

Hver dag får over 14 børn i Danmark stillet diagnosen ADHD (Attention Deficit

Hyperactivity Disorder) – for 14 år siden, var tallet under tre (Regeringens udvalg om Psykiatri, 2013). ADHD er en diagnose, som baseres på observationer af barnets adfærd i hverdagen og hvordan det håndterer forskellige situationer. For at få diagnosen ADHD skal barnet udvise adfærdsproblemer på tværs af kontekst eksempelvis både i hjemmet og i skolen. Problemerne opleves oftest som udviklingsforstyrrelser i forhold til andre børn indenfor tre områder: Uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Disse kaldes også for kernesymptomer på ADHD. At have en bror eller søster med ADHD påvirker selvsagt søskende og påvirkningerne kan være meget forskellige fra familie til familie. I dag er det primære behandlingstilbud til børn med ADHD medicinsk, selvom international forskning omkring behandling af børn med ADHD og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og familier med ADHD også tilbydes adfærdsregulerende behandling, eksempelvis forældretræningskurser. At have et barn med ADHD i familien kan trække store veksler på familielivet. ADHD-symptomerne kan opleves stressende og dominerende på de øvrige familie, hvilket ofte fører til negative reaktioner fra søskende og forældre, ødelæggende og negative adfærdsmønstre mellem familiemedlemmerne og nedsat psykosociale funktioner hos forældrene. Studier finder, at familier med ADHD har et mere stressende og konfliktfyldt familieliv og forældrene føler, at de har ringere forældrekompetencer og at de er mere eftergivne og oftere overreagerer. Disse familiære problemer kan igen øge barnets for-styrrende adfærd og forværre forældre-barn-relationen. Det er derfor vigtigt at stoppe denne negative spiral så tidligt som muligt, mens problemerne stadig er små. Eksempelvis ved at ændre ved omgivelsernes adfærd og derigennem ændre udsigterne for både familie og børn. At vokse op med en søster eller bror, som har ADHD, kan derfor være en særlig udfordring for søskende. Børnene har derfor brug for at blive set og hørt og for at nogen interesserer sig for, hvordan de har det. De kan have glæde af at deltage i søskendekurser sammen med andre søskende, hvor de kan få større forståelse for ADHD og dele erfaringer, tanker og følelser om det at have en søster eller bror med ADHD. Nedenfor har vi skrevet en række tips og råd som vi har samlet på Ådalskolens søskendekurser gennem tiden til bedre at håndtere familielivet med en bror eller søster med ADHD.

En hjælp til søskende:

Planlæg alene tid med barnet, der ikke har ADHD. Sørg for at barnet får positiv opmærksomhed og den omsorg, som han (eller hun) har brug for.

Fortæl barnet, at du ved, at det kan være svært at være sammen med hans (eller hendes) søskende med ADHD, når han (eller hun) har svært ved at håndtere sine ADHD-symptomer. Giv dit barn mulighed for at lufte sine tanker/følelser og blive hørt.

Hjælp barnet uden ADHD med at lære strategier, der hjælper det til bedre at håndtere deres ADHD-søskendes problematiske adfærd. Brainstorm, lav rollespil og praktisér strategierne, så responsen bliver mere automatisk og naturlig for dit barn.

Udvis empati og forståelse for barnet, der ikke har ADHD, når det har problemer med at håndtere en situation med sin ADHD-søskende. Hav forståelse for, at det kan være svært for barnet selv at modstå fra at reagere uhensigtsmæssigt, når hans (eller hendes) ADHD-søskende udviser en provokerende adfærd.

Sørg for at strukturere hjemmet på en ADHD-venlig måde med klare regler og konsekvenser, faste rutiner, støtte til hensigtsmæssig adfærd, feedback, masser af anerkendelse m.m.). Dette hjælper alle børn og er en proaktiv måde at hjælpe dit barn med ADHD til bedre at håndtere sine symptomer. Nogle søskende kan have brug for professionel hjælp til at lære strategier, så de bedre kan håndtere deres bror (eller søster) med ADHD, få bearbejdet deres følelser, blive bedre til at passe på sig selv, få fokus på egne ønsker og behov samt større forståelse for, hvad ADHD er. Andre kan have glæde af at møde andre søskende til børn med ADHD, så de finder ud af, at de ikke er alene, kan etablere venskaber og udveksle erfaringer.