tirsdag den 28. maj 2024

Søskendekursus 2024 er slut


Det har på alle måder været en rigtig god søskendecamp som vi netop har afsluttet her i weekenden. Vejret, stemningen og aktiviteterne som alle er med til at runde et rigtig godt kursus af. Det har været intenst, hvilket det også skal være. Vi er bagefter trætte i flere dage, hvilket også er et godt tegn og så har vi en god fornemmelse af, at vi nåede at komme omkring de emner og de snakke, som netop I som hold havde på sinde.

Et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted henvender sig til børn i alderen 9-12 år og som har en bror eller søster med et udviklingshandicap. På kurset sætter vi opmærksomhed på den rolle du har som søskende, de særlige vilkår som du oplever og så er der på søskendekurserne en rig mulighed for at stille spørgsmål om alt muligt mellem himmel og jord. Ja, i virkeligheden er der intet spørgsmål der er for stort.

Vi siger tusind tak for denne gang og håber alt det bedste for jer alle sammen.

De allerbedste hilsner

Louise, Maria og John. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar