"Der er nogen der sparker bildæk..."

Deltagernes oplevelse af at være på søskendekursus - en genkendelighed og fælles forståelse

Når man deltager på et søskendekursus vil man slet ikke kunne undgå at interagere og blive påvirket af hinanden og det, der finder sted i ”rummet”. Derved opstår et positivt fællesskab og en vis grad af identifikation søskende imellem. At opleve genkendelighed og dermed kunne spejle sig i hinandens fortællinger ved at genkende og blive genkendt i de følelser og tanker, som dukker op eller ved at en anden måske har erfaringer med at tackle lige præcis den problemstilling, man selv sidder med, medfører at individuelle erfaringer og refleksioner bredes ud, forklares og udvikles. Både verbalt og nonverbalt oplever søskende på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted at få feedback, nærhed og ømhed fra hinanden; “Ja, når vi sidder og snakker, så nikker vi så’n alle sammen til hinanden, fordi det er jo det, vi har oplevet alle sammen, ikk’”. Ved denne feedback og identifikation opleves forståelse for egen og hinandens situation. Det at være blandt ligesindede, som også oplever, hvad det vil sige at have en bror eller søster med et udviklingshandicap og dermed have kendskab til følelser forbundet hermed, giver en kæmpe form for fælles forståelse; “Hvis tanker har været der, er de kommet ud og blevet forstået”. En fælles forståelse som ikke opleves, når der tales med andre, som ikke har en bror eller søster der er anderledes. “Andre af mine kammerater forstår det ikke, de spørger og så siger de ’ja, ja’”. Der gives udtryk for en tilbageholdenhed med i visse sammenhænge at tale med andre om, hvordan søskende reelt har det. En af drengene siger, at han decideret skåner andre ved ikke at være ærlig, når der bliver spurgt til, hvordan han har det og at han i flere situationer helt gemmer følelserne væk for at skåne dem fordi han har erfaret, at de har så svært ved at sætte sig ind i det. På et søskendekursus sker det modsatte her er der andre som på en eller anden måde oplever det samme og som nemt kan genkende situationerne.  I gruppesammenhænge har det afgørende betydning for gruppens interaktion, at de ressourcer der findes indbygget i selve gruppesituationen fremhæves, anerkendes og stimuleres, og forudsætningen herfor er, at søskende er engagerede i hinanden, hvis gruppen skal være fremmende for gensidig identifikation. Det er derfor væsentligt at der er en hensigtsmæssig sammensætning af gruppen er den er mest effektiv, hvis den er ensartede mht. køn, alder og problemfelt. På søskendekurser giver det mulighed for at skabe mening og finde værdier, hvor det at opleve andres forståelse og styrke åbner op for at give mod til at forstå og acceptere. Søskende giver klart udtryk for, at det ikke har betydning for oplevelsen af at være i gruppen, at nogle af deltagerne har ældre eller yngre søskende, én har en storebror og en anden endda en nyfødt lillesøster med et fysisk handicap. En af de deltagende søskende fortæller: “Når man er kraftigt påvirket af et handicap derhjemme, så er det mindre vigtigt det med alderen og aldersspredningen”. Søskende finder livssituationen og det fælles fundament de har sammen mere vigtigt end alder og handicappets art og en anden søskende supplerer: “Når vi kommer videre efter det her søskendekursus så tror jeg, jeg vil gøre alt for at holde sammen på de nye kammerater jeg har fået. For de forstår nemlig”. En siger søskende siger også, at “man må heller ikke være for ung, her i gruppen”. På kurset finder alle deltagerne, at et vigtigt omdrejningspunkt er, at alle giver og modtager “. . . vi hver især kommer her med noget og vi tager også hver især noget med herfra”, og at det er ikke kun vedkommende, som forklarer om noget i gruppen, som får noget ud af det, der bliver talt om, som en siger: “. . . det er virkelig godt at høre andre fortælle, for det sætter tanker i gang”. Trods de naturlige forskelligheder i søskendegruppen i form af alder og køn, er det således muligt at skabe en meget stor grad af samhørighed, hvor erfaringer og oplevelser som den væsentligste fællesnævner sammen med det sociale samspil, der finder sted i rummet, har betydning for, at den enkelte søskende oplever det som meningsfuldt at være til stede. Det kan netop være en væsentlig årsag til, at så mange søskende efterhånden deltager på søskendekurser. Det, at gruppen består af begge køn og på tværs af handicaps, er vigtigt og deltagerne finder, at de kan lære rigtig meget af hinandens erfaringer og perspektiver; “. . . her er det ikke pinligt at snakke om tingene og det får en anden vinkel når vi er flere – og det er godt, at der nogen, der sparker bildæk”.