Det er ikke alle børn i en familie med et handicap der oplever at have det svært og har brug for deciderede indsatser – rigtig mange familier har ressourcer og viden i familien eller i deres netværk til selv at imødekomme børnenes særlige behov. Alligevel er der et par områder som kan være svære at indhente som forældre fordi de jo ikke har prøvet det ”at være bror eller søster til en som har et handicap”. Forældre er forældre og dermed ikke søskende hvilket er en markant forskel. Konsekvenserne af at vokse op i en familie med en bror eller søster med et handicap kan imødekommes på en række punkter:
• Først og fremmest
er det vigtigt, at søskendes diagnose er velafstemt, sådan at de fungerer bedst
muligt. Hvis en brors eller søsters diagnose forværres, og de fx skal
indlægges, er det vigtigt, at der er lagt en plan for, hvad der skal ske med søskende
og de skal kende til og være trygge ved denne plan.
• En åbenhed i
familien. Snakke om en brors eller søsters diagnose giver søskende mulighed
for at forstå, hvordan deres situation påvirker dem og deres familie – og en
mulighed for at stille spørgsmål og tale om, hvad deres søskendes diagnose
betyder for dem på den korte- og lange bane.
• Viden om, hvordan en
brors eller søsters diagnose kommer til udtryk, giver søskende en sikkerhed
for, at de er uden skyld i, at deres bror eller søster liv former sig sådan.
• Praktisk hjælp: Mange søskende i familier med et handicap oplever, at de nemt kan blive til ”de små voksne” – især også på det praktiske plan. Søskende byder ind med hjælp i dagligdagen på et niveau som deres jævnaldrende kammerater ikke gør og børnene oplever også, at deres forældre efterspørger denne hjælp i form af anerkendelse for indsatsen. Der er naturligvis ikke noget i vejen med at søskende hjælper til men det må bare ikke tage overhånd. Derfor kan praktisk hjælp til familierne gøre en forskel for det pres, børnene oplever.
• Mulighed for og rum til at udtrykke svære følelser, søskende kan have som reaktion på en brors eller søsters handicap. Særligt muligheden for at tale med andre børn i samme situation er vigtig. Derfor er deltagelse på et søskendekursus eller søskendegruppe være en afgørende vigtig ting som bør tilbydes alle børn og unge som har en bror eller søster med et handicap.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar