onsdag den 22. januar 2014

Ansøg kommunen om merudgifterne

Vi får mange mails om merudgifter. I den forbindelse har vi skrevet til Socialministeriet og vi har fået følgende svar tilbage:

 

Merudgifter til børn

En familie, der i hjemmet har et barn eller en ung under 18 år med et handicap eller en langvarig sygdom, kan efter servicelovens § 41 få dækket de merudgifter, der er en følge af barnets handicap eller sygdom, i form af en merudgiftsydelse. Barnet skal forsørges i hjemmet. Familien skal have merudgifter over et vist beløb.

Udbetaling af en merudgiftsydelse
Eksempler på merudgifter:
    • særlig kost
        • medicin
      • beklædning og fodtøj
    • ekstra vask
  • beskæftigelse i fritiden
  • handicaprettede kurser til forældrene og andre pårørende.

Barnet skal forsørges i hjemmet. Det vil sige, at barnet skal bo hos sine forældre eller andre pårørende. Et barn, der er indlagt på sygehus, er på aflastning, eller midlertidigt - som led i almindelig skolegang - går på kost- eller efterskole, bliver også betragtet som værende forsørget i hjemmet. Hvis barnet ved medvirken af de sociale myndigheder har ophold uden for hjemmet, bliver barnet ikke betragtet som værende forsørget i hjemmet. Familien skal have merudgifter, der overstiger en vis minimumsgrænse inden for et år, før familien kan få udbetalt en merudgiftsydelse. Det kan både være løbende udgifter og enkelte udgifter. Familien udarbejder sammen med kommunen et overslag over de udgifter, de efter al sandsynlighed vil få i det kommende år. Familien får udbetalt en fast månedlig merudgiftsydelse, som er fastsat ud fra et standardbeløb. Hvis der pludselig opstår nogle uventede store udgifter, kan ydelsen reguleres for en kortere periode for at kunne dække større enkeltudgifter på det tidspunkt, hvor merudgiften opstår. Familien kan f.eks. have merudgifter til: Handicaprettede kurser er søskendekurser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar